Dansk Work-Life-Balance-kultur – for meget af det gode i en global verden? – En undersøgelse af indstationeredes møde med danske kolleger

Forfattere

  • Mia Walde
  • Mona Toft Madsen

Resumé

Traditionelt set er Danmark et land, der er kendt for og stolt af sin høje grad af velfærd, en stærk fagbevægelse og en udbredt grad af demokratisk ledelse. En afledt effekt at dette og af stigende ligestilling på arbejdsmarkedet er en høj grad af bevidsthed om ansvar, pligt og ikke mindst rettigheder på arbejdspladsen. Således er Danmark for eksempel kendt for at være et land, der er kendetegnet ved god balance mellem arbejde og fritid. En kvalitativ undersøgelse, hvor indstationerede i Danske virksomheder blev interviewet, viste imidlertid, at det fleksible danske arbejdsmarked for andre kulturer kan opleves problematisk, da den specielle work-life-balance mentalitet kan virke ekskluderende for indstationerede, og dermed begrænsende i forhold til samarbejde med danskerne. En langsigtet samfundsmæssig konsekvens af dette kan i værste fald være, at Danmark mister konkurrenceevne som følge af dårlig udnyttelse af interpersonelle kompetencer på den globale arbejdsplads.

Downloads

Nummer

Sektion

Artikler