Samfundslederskab i Skandinavien

Fokus & Forum

2020-12-21T07:52:31+00:00

Den analytiske etikk og taylorismens ånd? HR-analyse som ledelseskonsept

2020-12-21T07:52:29+00:00

Denne artikkelen diskuterer hovedelementer i ledelseskonseptet HR-analyse (HR-A). Vi undersøker hvordan HR-A kan forstås som en faglig diskurs, og hvordan denne er relatert til allerede etablerte diskurser i HRM-feltet. Tilfører HR-analyse nye element til diskurser om ledelse, eller er den først og fremst innleiret i allerede etablerte faglige synsmåter og posisjoner? Ledelseskonsepter kan ha store praktiske konsekvenser i arbeidslivet (Madsen, 2017, s. 181). Vi vil gjennom en innholdsanalyse vise, at HR-analyse som ledelseskonsept kan innebære utfordringer for virksomheter som ønsker å implementere det.

Ledelse af digital transformation: Erfaringer fra et kommunalt digitaliseringsinitiativ

2020-12-21T07:52:27+00:00

Mange offentlige digitaliseringsinitiativer slår fejl eller lever ikke op til forhåbningerne. Ofte bliver mangelfuld ledelse fremhævet som en årsag hertil. I lyset heraf, rapporterer denne artikel fra et kommunalt digitalt transformationsinitiativ, hvor forandringsledelsesindsatsen var massiv. Studiet er designet som et kvalitativt casestudie af indførelsen af en ny digital platform til sundhedspersonalet i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune som indebar omfattede organisatoriske forandringer. Vi fremhæver tre forandringsledelsespraksisser, som var væsentlige for ledelsen af den digitale transformation: (1) tilpasningsledelse, (2) tilslutningsledelse og (3) forventningsledelse. Artiklen udfolder de tre ledelsespraksisser og illustrerer hvordan ledelse af digital transformation udspiller sig som en pragmatisk kombinering af praksisserne. Vi peger også på, at forandringsledelse i digital transformation får en særlig dimension, hvor det løbende handler om at forme aktørernes teknologiforståelser.

Effektbaserede ressourcetildelingsmodeller for forløbs- og periodebaserede indsatser i den offentlige sektor

2020-12-21T07:52:25+00:00

Tildelingsmodeller er budgetmodeller, der tildeler ressourcer fra et overliggende styringsniveau til decentrale udførerenheder ved anvendelse af matematiske formler. De er baseret på tildelingskriterier, der kan omfatte både cost-drivere og resultatmål. Denne form for budgetmodel vil altid udgøre en incitamentsstruktur. Effektbaserede tildelingsmodeller er karakteriseret ved, at de indebærer incitamenter, der fremmer effektskabelse. I denne artikel tager vi udgangspunkt i, hvordan produktions- og økonomistrukturer på forskellige serviceområder har betydning for, hvordan en tildelingsmodel bedst designes. Vi sætter især fokus på forløbs- og periodebaserede indsatser på ældreområdet samt på handicap- og psykiatriområdet. Begge områder er karakteriseret ved, at opgaverne primært udføres af offentlige virksomheder, og hvis de udføres i privat regi, finansieres de oftest af det offentlige. Herefter ser vi på tildelingsmodellers motiverende egenskaber og diskuterer, hvornår de indeholder incitamenter til effekt. Endelig skitserer vi grundprincipperne for effektbaserede tildelingsmodeller. Med afsæt i konkrete erfaringer fra bl.a. Odense Kommune viser vi, hvordan der kan udvikles effektbaserede økonomistyringsmodeller for korte og intensive rehabiliteringsforløb. Herudover diskuterer vi karakteristika ved den økonomiske styring af længerevarende eller permanente indsatser, og det illustreres, hvordan der kan anvendes forløbsbevillinger på dette område.

Når samfundslederskab bliver det demokratiske problem

2020-12-21T07:55:50+00:00

Artiklen sætter fokus på, hvordan statsministeren i et demokratisk perspektiv har håndteret Covid-19-krisen. Artiklen fokuserer således ikke på, om en nedlukning af Danmark var korrekt, men på hvordan demokrati og borgerlige, grundlovssikrede rettigheder reelt blev dekonstrueret og suspenderet i løbet af 24 timer uden anden begrundelse end en statsministers mavefornemmelse. Og hvordan en paralyseret befolkning lod det ske. Artiklen problematiserer også, hvordan et samlet pressekorps under efterfølgende pressemøder blev forment retten til at stille kritiske, opfølgende spørgsmål til statsministerens forskellige initiativer ved kun at have retten til at stille to spørgsmål uden mulighed for supplerende spørgsmål udsprunget af svaret. Yderligere sættes der i artiklen fokus på, hvordan udskamning og overvågning blev en del af regeringens diskurs – indtil det blev afsløret. Hele statsministerens ageren efterlader spørgsmålet om, hvor stabilt vort demokrati egentlig er, og hvor resistent det er over for angreb både indefra og udefra.

Netværksforståelse fremover – Forskning og praksis for uddannelsesmæssig forandring

2020-12-21T07:52:21+00:00

Uddannelsessystemer over hele verden opererer som uafhængige enheder, hvor individer ikke nødvendigvis betragter sig selv som en del af større fællesskaber og netværk. Undersøgelser viser, at netværk kan have betydning for menneskers helbred, lykke og verdenssyn, og har ligeledes indflydelse på forskellige typer af læringsfællesskaber i uddannelse. Forfatterne fremhæver vigtigheden af at undersøge kvaliteten og kvantiteten af sociale bånd mellem aktører i uddannelsessektorer for at forstå, hvordan interaktioner påvirker uddannelse med hensyn til relationer, engagement og resilliens. Netværksrelationer er nu mere end nogensinde vigtige at afdække og forstå i både uddannelsespraksis og i uddannelsesforskningen, for at bidrage til fremtidens globale uddannelsesdagsordner – ikke mindst i lyset af den seneste verdensomspændende sundhedskrise såvel som efter at have gennemstået mange år med talrige uddannelsesreformer.

Kommende artikler

2020-12-21T07:52:19+00:00