Samfundslederskab i Skandinavien https://rauli.cbs.dk/index.php/SiS <p>Det videnskabelige tidsskrift<em> Samfundslederskab i Skandinavien</em> er en relancering af tidsskriftet <em>Økonomistyring &amp; Informatik</em>. Tidsskriftet fortsætter på samme måde som hidtil med peer-reviewede forskningsartikler og udkommer 4-8 gange årligt. Tidsskriftets fokus er på empiriske studier af ledelsespraksis og har hele Skandinavien som redaktionelt afsæt. SiS er uafhængigt af økonomiske, kommercielle og politiske særinteresser.&nbsp;</p> Copenhagen Business School da-DK Samfundslederskab i Skandinavien 2596-6200 <p dir="ltr">Forfatteren(ne) giver tilladelse til publicering af artiklen i det aftalte nummer. Forfatteren(ne) bevarer copyright til egne artikler.</p> <p dir="ltr">SIS’ redaktør har ophavsretten til tidsskriftets design, navn, systematik, særpræg etc. Artikler, der er udgivet i SIS og som er fagligt godkendt af redaktionen til udgivelse, må ikke tilrettes, omredigeres, kopieres eller gengives i uddrag i andre medier uden redaktionens og forfatterens samtykke.</p> <p dir="ltr">Artikler må ikke offentliggøres af forfatteren(ne) andetsteds uden indhentning af godkendelse fra ansvarshavende redaktør. SIS’ redaktør er dog altid forfatteren(ne) behjælpelig med at udgive artikler i særtryk samt udbrede artiklerne til andre udgivere, men kun efter aftale med forfatteren(ne) og med angivelse af, at artiklen oprindeligt blev publiceret i SIS.</p> <div>&nbsp;</div> Betydningen af etik og etisk ansvarlighed i lederskab og styring https://rauli.cbs.dk/index.php/SiS/article/view/6423 Preben Melander Ophavsret (c) 2021 Preben Melander 2021-12-01 2021-12-01 36 6 261 265 10.22439/sis.v36i6.6423 Brugerinddragelse: Buzzword, blålys eller bæredygtighed https://rauli.cbs.dk/index.php/SiS/article/view/6424 <p>Denne artikel sætter fokus på, hvad der skal til, for at brugerinddragelse på det sociale område kan blive en realitet. Artiklens pointe er, at brugerinddragelse kun bliver bæredygtige tiltag, hvis den prioriteres og koordineres i en fleksibel implementering på alle niveauer i det samfundsmæssige system. Brugerinddragelse forbliver let et blålys eller et buzzword uden etisk substans, hvis ikke også de politiske og organisatoriske rammer for borgere og behandlere rummer reelle muligheder for fleksibilitet, kreativitet, differentiering og forandring.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Artiklen bygger på et aktionsforskningsprojekt vedr. organisatorisk brugerinddragelse på Holmstrupgård, en socialpsykiatrisk døgninstitution for unge og unge voksne i Region Midtjylland (Helm, 2020). Derud over bygger artiklen på to litteraturstudier. Det ene udarbejdet ifm. Ph.d.-projektet, det andet i forlængelse af projektet.&nbsp; Tilsammen viser undersøgelserne, at det gennem afstemt kommunikation er muligt at inddrage borgerne i dialog og i beslutninger af organisatorisk karakter i det omfang lovgivning, standarder, institutionelle rammer, strukturer og forventninger giver plads til det, men at det omvendt også er disse faktorer, der direkte eller indirekte medvirker til at danne barrierer for brugerinddragelsen.&nbsp;</p> Lise Lotte Helm Ophavsret (c) 2021 Lise Lotte Helm 2021-12-01 2021-12-01 36 6 266 286 10.22439/sis.v36i6.6424 Præmier og præstationer: skolelederes meningsskabelse https://rauli.cbs.dk/index.php/SiS/article/view/6425 <p>Med henblik på at reducere andelen af lavt præsterende elever ved afgangseksamenerne i folkeskolen vedtog Folketinget i 2016 den såkaldte skolepulje. Formålet var at give udvalgte skoler et økonomisk incitament til at reducere andelen af lavtpræsterende elever. Denne artikel fokuserer på, hvordan skoleledere opfattede skolepuljen og de initiativer, der blev taget som følge heraf. Vi fokuserer især på, om der forekom negative tilbageløbseffekter (washback), dvs. uønskede påvirkninger af undervisning eller elever. Artiklen er baseret på semistrukturerede interviews gennemført med skoleledere. I analysen anvendes meningsskabelse (sensemaking) som en teoretisk linse til at undersøge, hvordan ledere skaber nye meninger, når nye initiativer igangsættes som konsekvens af skolepuljen. Resultaterne indikerer, at puljens resultatbaserede finansiering påvirkede undervisningspraksis på samme måde som tilbageløbseffekterne fra standardiserede elevtests. Dog blev skolepuljen og dens virkninger generelt oplevet som positive. Undersøgelsen viser desuden, at skoleledere spiller en vigtig rolle for, hvordan skoler reagerer på resultatbaseret finansiering.</p> Per Nikolaj Bukh Karina Skovvang Christensen Morten Lund Poulsen Anne Kirstine Svanholt Ophavsret (c) 2021 Per Nikolaj Bukh, Karina Skovvang Christensen, Morten Lund Poulsen , Anne Kirstine Svanholt 2021-12-01 2021-12-01 36 6 287 323 10.22439/sis.v36i6.6425 Kommende artikler https://rauli.cbs.dk/index.php/SiS/article/view/6426 <p>.</p> Preben Melander Ophavsret (c) 2021 Preben Melander 2021-12-01 2021-12-01 36 6 324 326 10.22439/sis.v36i6.6426