Dansk Sociologi
https://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi
<p>Dansk Sociologi publicerer originalartikler, oversigtsartikler (”reviews”), boganmeldelser, essays, faglige kommentarer og debatindlæg, der har sociologisk relevans. For nærmere information vedrørerende manuskriptindlevering m.m. gå til "Om" tidsskriftet øverst på denne side.</p> <p>Se mere på: <a href="http://dansksociologi.dk/">dansksociologi.dk/</a></p>Dansk Sociologforeningda-DKDansk Sociologi0905-5908Folketingsvalget 2019: Grønnere holdninger blandt de unge, men også et klima- og miljøvalg på tværs af aldersgrupper
https://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/7007
<p>Folketingsvalget 2019 er blevet udråbt til et klimavalg, hvor holdninger til miljø og klima fik afgørende betydning for krydset. Der har samtidig været fokus på de unges rolle som særligt mobiliserede. Med udgangspunkt i YouGovs spørgeskema fra 2019-valget (respondenter udtrukket fra stående onlinepanel) undersøges, hvorvidt de unge adskilte sig tydeligt ved et valg, hvor der samtidig var større folkelig opbakning til dagsordenen end nogensinde før. Artiklen undersøger sammenhængen mellem holdninger til klima/miljø og partivalg på tværs af tre forskellige aldersgrupper (18-34, 35-64 og 65+ år). Disse diskuteres teoretisk med udgangspunkt i kohorteperspektivet og postmaterialisme. Der skelnes både imellem issuesaliens og issueprioriteringer, og der kontrolleres for holdninger på andre vigtige politikområder. Selvom de unge generelt har lidt grønnere holdninger, er sammenhængen med partivalg ikke stærkere for de unge. I stedet er billedet, at holdninger til klima og<br>miljø spillede en betydelig rolle for den brede befolknings partivalg uanset aldersgruppe. Der er dog en tydelig tendens til, at de yngre klima- og miljøbevidste vælgere fravælger Socialdemokratiet til fordel for de øvrige partier på venstrefløjen eller Radikale Venstre, mens politikområdet i højere grad synes at kunne trække vælgere til regeringspartiet blandt de ældre aldersgrupper.</p>Kristian Kongshøj
Copyright (c) 2023 Dansk Sociologi
2023-11-132023-11-13332Ofre og utryghed – Viktimiseringens betydning for utryghed
https://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/7004
<p>Utryghed fylder meget i den offentlige debat og i det forebyggende arbejde. Ofre for kriminalitet er en samfundsgruppe som generelt er utrygge, men undersøgelser indikerer også, at ofres utryghed kan variere betydeligt. I denne artikel belyses, hvilke kriminalitetsrelaterede, individuelle, område- og samfundsmæssige faktorer der påvirker sammenhængen mellem udsathed for kriminalitet og utryghed. For det første er det tydeligt, at kriminalitetens alvorlighedsgrad er central. For det andet er det usikkert om individkarakteristik og områdekarakteristika påvirker sammenhængen. For det tredje er det klart, at samfundsmæssige forhold også påvirker sammenhængen – således er ofre i veludbyggede velfærdsstater mindst utrygge. Fokus i det tryghedsskabende arbejde bør baseres på en differentieret tilgang – med særlig fokus´ på ofre for vedvarende og/eller alvorlig kriminalitet.</p>Rune Holst SchergAnders Ejrnæs
Copyright (c) 2023 Dansk Sociologi
2023-11-132023-11-1333210.22439/dansoc.v33i2.7004Anmeldelser
https://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/7008
<p>Imogen Tyler: Stigma: The Machinery of Inequality</p> <p>Hannah Knox: Thinking like a climate: governing a city in times of environmental change</p> <p>Ole B. Jensen og Nikolaj Schultz (red.): Det epidemiske samfund</p>Troels Schultz FinkAnders BlokKlaus Rasborg
Copyright (c) 2023 Dansk Sociologi
2023-11-132023-11-13332Mellem decentralisering og centralisering: En statslig arbejdsplads flytter fra København til Nakskov
https://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/7006
<p>Med interesse for udflytningen af statslige arbejdspladser fra København til provinsen baserer artiklen sig på et etnografisk casestudie af det lokale møde mellem statsinstitutionen Nota og lokalsamfundet i Nakskov på Vestlolland, hvor Nota i 2019 flyttede ind på det centrale torv i byens tidligere rådhus. I den forbindelse fokuserer artiklen særligt på de sociale og økonomiske forventninger og normer, som møder Nota lokalt. Ved hjælp af teori om praksisfællesskaber og lokaløkonomiske kredsløb viser analysen først, hvordan Nakskovs etablerede indbyggere betragter Nota som en arbejdsplads, der i dagligdagen er socialt og økonomisk forpligtet på det omgivende bysamfund gennem aktiv lokal deltagelse. Dernæst peger analysen på, hvordan Nota derfor i hverdagen må manøvrere inden for to parallelle, gensidigt modvirkende økonomiske kredsløb, nemlig statens og det omgivende bysamfunds: det første byggende på regelfasthed og standardisering, det andet på fleksibilitet og lokal tilpasningsdygtighed. I kraft af dette fundamentale modsætningsforhold mellem centrale statsøkonomiske regelsæt og decentrale lokaløkonomiske normsæt argumenterer artiklen for, at statens egen centraløkonomiske praksis i det daglige modarbejder den omplacerede statsinstitutions muligheder for aktivt at tage del i det modtagende bysamfunds egne lokaløkonomiske udvekslingspraksisser. Artiklen konkluderer dermed, at ’udflytningen af statslige arbejdspladser’ ofte i det konkrete lokale møde manifesterer sig som en decentralisering på centraliseringens præmis.</p>Birgitte Romme Larsen
Copyright (c) 2023 Dansk Sociologi
2023-11-132023-11-1333210.22439/dansoc.v33i2.7006Redaktørens forord
https://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/7003
<p>Dette åbne nummer af Dansk Sociologi består af fire originale forskningsartikler, tre boganmeldelser og fem ph.d.-omtaler. Artiklerne har trods deres forskellige temaer og tilgange det til fælles, at de klart relaterer sig til, og kommenterer på, samtidige politiske prioriteter og indsatser. Vi møder således de seneste års »tryghedspakker« i spørgsmålet om, hvordan utryghed hænger sammen med udsathed for kriminalitet; »parallelsamfundsaftalen« i spørgsmålet om, hvorvidt risikofaktorerne for at unge får en sigtelse varierer imellem udsatte og ikke-udsatte boligområder; den statslige udflytning af arbejdspladser i spørgsmålet om, på hvilke præmisser denne udflytning af arbejdspladser og institutioner sker; samt »klimavalget« i spørgsmålet om, hvorvidt vi ud fra valget i 2019 kan se systematiske aldersforskelle i vælgernes prioritering og holdning til den grønne dagsorden. Tilsammen illustrerer artiklerne den kontinuerlige og vigtige sociologiske refleksivitet i mødet med samfundets regulering og styringsforsøg.</p>Jakob Laage-Thomsen
Copyright (c) 2023 Dansk Sociologi
2023-11-132023-11-1333210.22439/dansoc.v33i2.7003