Akademikerprekariatet

Forfattere

  • Torsten Geelan
  • Magnus Skovrind Pedersen
  • Malthe Øland Ribe

DOI:

https://doi.org/10.22439/dansoc.v28i2.5613

Nøgleord:

prekært arbejde, akademikere, arbejdsmarkedssociologi, klasseteori, korrespondanceanalyse.

Resumé

Traditionelt i klasseteori anses akademikere for en relativt privilegeret samfundsgruppe med små interne forskelle. Teorierne tager dog ikke i udpræget grad højde for udbredelsen af prekære arbejdsforhold. En række empiriske studier af det akademiske arbejdsmarked har peget på, at der er sket en udbredelse af atypisk arbejde herhjemme og i det øvrige Europa. Med inspiration fra Guy Standings nye klasseteori, forsøger denne artikel at vise, hvorvidt teorien om prekariatet er en anvendelig tilgang til at forstå forskelle mellem akademikere. Med data indsamlet fra European Social Survey (ESS) gennemføres en specifik multipel korrespondanceanalyse (SMCA), der afsøger fem af Guy Standings (2011) syv usikkerhedsformer for akademikere. Fra analysen kan vi kortlægge tre forskellige klynger af akademikere: En overvejende majoritet i et salariat og to minoritetsgrupper i henholdsvis en ’irregulære klynge’ og i et decidere ’akademisk prekariat’. Vi konkluderer, at differentieringer i arbejdsmæssig sikkerhed blandt akademikere er en valid måde at undersøge forskelle blandt gruppens medlemmer. Samtidig påpeger vi, at atypisk ansættelse generelt set kan anskues som prekære arbejdsforhold. De relativt store forskelle mellem forskellige fagfelter understøtter de forklaringsmodeller på hierarkier på arbejdsmarkedet, som man finder i mikroklasseteorien og de weberianske teorier om ’social closure’. Endelig diskuterer artiklen hvorvidt prekære bør anskues som et udpræget livsbaneforhold for yngre akademikere. ENGELSK ABSTRACT Torsten Geelan, Magnus Skovrind Pedersen and Malthe Øland Ribe: The Academic Precariat Theories of social class have traditionally described highly educated people as a privileged group in society. However in the past decade several studies of the academic labour market in Europe have shown that precarious forms of employment are becoming increasingly common. This article assesses the extent to which Guy Standing’s perspective on class and precariat is a fruitful way of understanding labour market differentiation among university graduates. It applies multiple correspondence analysis (MCA) to data from the European Social Survey (ESS) to analyse five of Standing’s seven forms of labour market insecurity in relation to the Danish labour market. Four idealtype labour market positions are identified. These show substantial differences between university graduates from different academic fields. The article concludes by discussing the relationship between precarious employment and life-course trajectories. Keywords: Precarity, academics, labour market sociology, class theory, correspondence analysis.

Downloads

Publiceret

2017-04-07

Nummer

Sektion

Artikler