Minoritetsetniske lesbiske i et intersektionelt intimt medborgerskabsperspektiv

Resumé

Da studier viser, at der er mere viden om minoritetsetniske homoseksuelle 
mænd end kvinder, fokuserer artiklen især på muslimske minoritetsetniske 
lesbiske og udforsker, hvilke identitetsmæssige udfordringer disse står over 
for i forbindelse med selvbestemmelse over deres seksuelle og romantiske 
liv. Den analytiske ramme består af begreberne intersektionalitet, intimt medborgerskab 
og patriarkalsk forbundethed. Det viser sig, at minoritetsetniske 
lesbiske navigerer i forhold til en vifte af intersektioner af kategorier og ulighedssystemer, 
der involverer sexisme, homofobi og racisme/racialisering i 
såvel deres familiemæssige, etnisk-religiøse baglande som i majoritetssamfundet, 
herunder i LGBT-miljøer. Artiklen diskuterer de forskelligartede intersektioner 
af kategorier, der kommer til udtryk som henholdsvis undertrykkende 
og ekskluderende magthierarkier og identitetsskabende processer, der 
involverer individuelle strategier til håndtering af deres multiple identiteter. 
På denne baggrund diskuteres fire strategier: fuld åbenhed, dobbeltliv, selektiv 
åbenhed og brud med familien. Set fra minoritetsetniske lesbiskes perspektiv 
er det ikke altid hverken hensigtsmæssigt eller ønskværdigt at vælge 
en åben strategi, som har været udbredt i den vestlige verden især siden
1970’erne. Forandringsprocesser i forhold til intimitetsformer, som påvirker 
bl.a. køn, seksualitet og etnisk-religiøse dimensioner, indebærer imidlertid 
øgede muligheder for at udvikle nye hybride former for seksuelle/romantiske 
relationer og identitet(er) og dermed for udfoldelse af et mere selvvalgt intimt 
medborgerskab.