Antologien ”Viden i spil” forsøger at give nogle bud på forskningsbibliotekernes fremtid med ”en samlende kritisk refleksion over biblioteks- og informationsvidenskabens teorier, metoder og praksisser”. Der er interessante bidrag imellem, men det er usikkert, om bogen kan fungere som det idékatalog, den er tænkt til at være for praktikerne i fag- og forskningsbibliotekerne.