I tider med nedskæringer og besparelser har organisationer en tendens til at ensrette og centralisere deres services. Samtidig er mange enige om, at det er den enkelte bruger og dennes behov, der er i centrum, og at generiske ydelser, der retter sig mod alle, ikke altid tager stikket hjem. Hvordan skaber man en serviceflade, der er vedkommende, kvalitetssikret og sætter den enkelte bruger i centrum, uden at det koster ekstra ressourcer? Og hvilke kompetencer kræver det?
Dette sætter Danmarks Forskningsbiblioteksforenings under lup på vinterinternatet i 2013, hvor du får inspiration til fremtidens biblioteksservice og de nødvendige kompetencer fra cases, rapporter og aktuelle initiativer. Hør bl.a. Andy Priestner og Elizabeth Tilly fra Cambridge University fortælle om ”boutique”-tilgangen til bibliotekernes personaliserede service.
Konferencen bliver afholdt på Klarskovgaard i Korsør torsdag d. 31. januar og fredag 1. februar.