Distribueret global produktion - den strategiske konfiguration af produktionsnetværk

Forfattere

  • Brian Vejrum Wæhrens
  • John Johansen
  • Jens O. Riis

Resumé

"Bevar innovation, markedsføring, og pilotproduktion i hjemlandet og flyt resten til et lavtlønsland" Vi hører ofte ovenstående konklusion på vores diskussion om, hvordan danske virksomheder skal fordele globale roller og strukturere deres produktionsopgave. Den del af diskussionen, som er mindre belyst, er de følgevirkninger, som kommer i kølvandet på den forholdsvist ukontroversielle udflytning af standardiserede aktiviteter. Det giver næring til at stille følgende spørgsmål vedrørende ledelse af globalt distribuerede produktionsnetværk: *Hvad driver danske virksomheders globale produktionsstrategier, og hvad betyder det for de beslutninger, som tages, og den praksis, der etableres på området? *Hvor går grænsen mellem de innovative kræfter, som virksomheden søger at fastholde, og den produktion, som flyttes til udlandet, og hvordan flytter denne grænse sig over tid? Artiklen åbner dermed op for et dynamisk perspektiv på globalt distribueret aktivitet, hvor virksomhedens historiske udviklingskurs bliver et bærende element for fremtidig aktivitet.

Downloads

Publiceret

2007-10-18

Nummer

Sektion

Artikler