Strategisk offentlig ledelse i reformernes tidsalder

Forfattere

  • Dorthe Pedersen
  • Carsten Greve

Resumé

Denne artikel beskriver den offentlige sektors transformation og sætter fokus på de betingelser for strategisk offentlig ledelse, som strukturreformen og andre parallelle reformer synes at iværksætte. Det vises, hvordan reformerne har en historie bag sig og en fortid i moderniseringspolitiske tiltag og initiativer. Med udgangspunkt i en analyse af reformernes styringspolitik, påpeges en paradoksal dobbelthed af øget centralisering via topstyrede fusioner, standardisering og måling på den ene side, og et stærkt krav om decentralisering, konkurrenceudsættelse og selvledelse på den anden side. Artiklen diskuterer de muligheder og udfordringer for strategisk ledelse, som reformernes styringsmæssige dynamik skaber. Evnen til strategisk kommunikation og kreative innovationer udpeges som helt afgørende ledelsesmæssige kompetencer. Ledelse bliver den transformative kraft, der skal overskride reformernes modsatrettede krav.

Downloads

Nummer

Sektion

Artikler