Artiklen undersøger, om dialog og magt er uforenelige
størrelser. Dialog forstås med baggrund i den humanistiske psykologi som en gensidig undersøgende og uforudsigelig samtale mellem to eller flere ligeværdige personer med henblik på at skabe en fælles mellemmenneskelig forståelse. Der argumenteres for, at dialog i en jobsamtale for både ansætter og ansøger er nødvendig for at kunne undersøge, om ansøgeren og jobbet passer sammen, og at det ulige magtforhold mellem ansætter og ansøger samtidig vanskeliggør dialog. Det konkluderes, at måden, magtforholdet udmønter sig på, kan blokere for dialog, men at dialogiske forholdemåder (empati, gennemsigtighed og positiv agtelse) på trods heraf kan fremme en dialog. Ansætterens og ansøgerens gennemsigtighed kan dog gøre dialogen vanskelig og sårbar.
