Tæt-koblede rum i løst-koblede organisationer er måden at lede faglige folk på

Forfattere

  • Bøje Larsen

Resumé

Begrebet løst-koblet organisation henviser til organisationer, hvor mål, viden og handlinger ikke altid hænger sammen. Det antages, at være en organisatorisk normaltilstand. Undersøgelser på Det Kongelige Teater har imidlertid peget på, at der her findes endog meget tæt-koblede, faglige rum i den i øvrigt løst-koblede organisation. Det er f.eks. prøveforløbene og opførelsesforløbene. De svarer til f.eks. operationsstuen og flycockpittet i andre verdener. Disse steder hersker der ret klare faglige mål, og der er en stor del fælles viden, fordi det er nærtbeslægtede fagfolk, der befolker rummet. I rummet lægges der vægt på kvalitet og kvalitetsforskelle, men faglig leg findes også i rummet. Rummet er lukket og ”privat.” Artiklen opregner en række positive funktioner ved disse træk. Der er tre grundlæggende ledelsesopgaver i forbindelse med de tæt-koblede, faglige rum: 1) Oprette dem, hvor de mangler, 2) beskytte dem, der eksisterer, mod erodering, herunder at regulere grænserne mellem rummene og omverdenen og 3) nedlægge forældede tætkoblede, faglige rum.

Downloads

Nummer

Sektion

Artikler