For ansatte på universitetsbibliotekerne er det generelt vigtigt at se præsentable og imødekommende ud. Det viser et nyt speciale fra Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) på Københavns Universitet. De bærer også gerne et synligt navneskilt eller nøglesnor, mens de er på vagt. Flertallet af de ansatte er dog imod at indføre obligatoriske uniformer eller logotøj. De er bange for, at en uniform vil få dem til at ligne servicemedarbejdere i et discountsupermarked.