Samarbejdet om Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) skal styrke bibliotekernes mulighed for at håndtere og formidle elektroniske medier, men det skal også fungere som rådgivningsstruktur for DanBib og bibliotek.dk. Dermed kommer samarbejdet i DDB tættere på fag-, forskning- og uddannelsesbibliotekernes (FFU'ernes) hverdag, og som en helt naturlig konsekvens af det, inviteres FFU'erne til at være medspiller i DDB.