Lad sommerfuglene komme ud at flyve

En vision for samskabelse om bedre velfærd og psykisk arbejdsmiljø med en sommerfugle-model og en platform mellem praksis og universitet

Forfattere

  • Charlotte Bill Copenhagen Business School

DOI:

https://doi.org/10.22439/sis.v35i2.5928

Nøgleord:

Governance, netværk, partnerskab, samskabelse, velfærdsledelse

Resumé

Bedre velfærd! Mere velfærd for pengene! Et godt psykisk arbejdsmiljø! Igennem de seneste år har der i den offentlige moderniseringsdebat været fokus på, at de økonomiske, faglige og menneskelige ressourcer optimeres i samarbejdet om velfærdsopgaven. Siden reformationen har der i Danmark været en tradition for, at selvejende og frivillige organisationer varetager en stor del af velfærdsopgaverne i samarbejde med den offentlige sektor. I de sidste 100 år har dette samarbejde gennemgået flere faser og til tider været spændingsfyldt. Samtidig diskuteres det, at det rummer mulighed for samskabelse og kreativ brug af ressourcer.

Artiklen bygger på en systemteoretisk analyse af et nyt større udviklings- og forskningsprojekt. Casen, der undersøges, er et fireårigt partnerskabsprojekt mellem 100 selvejende frivillige daginstitutioner, deres paraplyorganisation og tre kommuner, der skulle udvikle samarbejdet. Det vises, hvordan samarbejde med partnerskaber kan blive til samskabelse mellem selvejende frivillige daginstitutioner og det offentlige. Dette rummer et stort potentiale i forhold til at håndtere den kompleksitet, som velfærdsopgaven i dag kræver.

Analysen konkluderer, at hvis samarbejdet skal blive til samskabelse, må det imidlertid igennem en særlig transformationsproces. Som et bud på at guide denne proces præsenterer jeg en sommerfugle-model, der er udviklet på baggrund af analysen. Den viser, hvordan partnerskaber mellem frivillige og offentlige organisationer på flere planer kan bidrage til en spirende ny praksis for samskabelse om velfærdsopgaven, og der gives et bud på, hvordan der kan skabes værdi i et spændingsfuldt samarbejde.

Med sommerfugle-modellen udpeges der ikke bare ét svar på ét problematisk og spændingsfyldt samarbejde. Det er derimod et normativt nedslag på arenaen af forskellige tilgange til problemer og løsninger på samarbejdets spændinger og udfordringer. Det understreges, at skal samarbejdet transformeres til samskabelse, må det hele tiden skabes, genskabes og udfolde sig relevant. Der argumenteres for en platform mellem praksis og universitet, der kan understøtte dette, for parterne må selv etablere forudsætningerne for transformationen.

Sommerfugle-modellen er også relevant for samarbejdet om psykisk arbejdsmiljø, for det spejler tilsvarende kompleksitet og håndtering af mange krav til velfærdsopgaven, der løbende forandrer sig, som når der skal arbejdes med Pernille Steen Pedersens nye anerkendelsespraksis, der adresseres i den anden artikel i dette nummer.

Forfatterbiografi

Charlotte Bill, Copenhagen Business School

Charlotte Biil er cand.jur., advokat, Master in Public Administration og har et ph.d.-stipendiat og forskningsprojekt hos Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS om partnerskaber mellem selvejende og frivillige organisationer og det offentlige. Hun forventer at forsvare sin ph.d. omkring sommeren 2020. Charlotte Biil har gennem mange år arbejdet både som praktiker og forsker med velfærdspartnerskaber og har været med til at stifte Selveje Danmark, hvor hun er næstformand. Hun varetog arbejdsmiljøområdet i Dansk Erhverv gennem en årrække og har stor erfaring i partssamarbejde. Hun har på CBS arbejdet som projektleder på partnerskabsdelen i forbindelse med Pernille Steen Pedersens forskningsprojekt om en ny anerkendelsespraksis til forebyggelse af stress-relateret sygefravær med Forhandlingsfællesskabet og Fremfærd.

Referencer

Aagaard, P., Sørensen, E. & Torfing, J. (2014). Samarbejdsdrevet innovation i praksis. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Alford, J. (2009). Engaging Public Sector Clients. From service delivery to co-production. Basingstoke: Palgrave Macmillan.

Alvesson, M. & Kärreman, D. (2007). Constructing mystery: empirical matters in theory development. Academy of Management Review 32. https://doi.org/10.5465/amr.2007.26586822

Alvesson, M. & Kärreman, D. (2011). Qualitative Research and Theory Development: Mystery as Method. Sage. https://doi.org/10.4135/9781446287859

Alvesson, M. & Sköldberg, K. (2009). Reflexive Methodology. New Vistas for Qualitative Research. Sage Publication.

Andersen, Niels Åkerstrøm & Born, W., Asmund (2001). Kærlighed og omstilling – italesættelsen af den offentligt ansatte. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

Andersen, Niels Åkerstrøm & Pors, Justine Grønbæk (2014). Velfærdsledelse mellem styring og potentialisering. København: Hans Reitzels forlag.

Andersen, Niels Åkerstrøm & Pors, Justine Grønbæk (2016). Public management in transition. The Orchestration of potentiality, Policy Press, Bristol, UK.

Andersen, Niels Åkerstrøm & Pors, Justine Grønbæk (2017). On the history of the form of administrative decisions: how decisions begin to desire uncertainty, Management & Organizational History, Vol. 12, no. 2, pp. 191-141, https://doi.org/10.1080/17449359.2017.1324800

Andersen, Niels Åkerstrøm (1999). Diskursive analysestrategier: Foucault, Koselleck, Laclau, Luhmann. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

Andersen, Niels Åkerstrøm (2006). Partnerskabelse. Copenhagen: Hans Reitzels forlag.

Andersen, Niels Åkerstrøm (2008). Partnerships: Machines of possibility, Policy Press, Bristol.

Andersen, Niels Åkerstrøm (2012). To promise a promise: When contractors desire a life-long partnership. I: Niels Åkerstrøm Andersen & Inger-Johanne Sand, 2012 (ed): Hybrid forms of governance –Self-suspension of power, Palgrave Macmillan, London, p. 205-231. https://doi.org/10.1057/9780230363007_12

Biil, C. (2020 forthcoming). En bæredygtig partnerskabsmodel. Partnerskabet som hybrid ret og temporaliseret samarbejde i forbindelse med et partnerskabsprojekt mellem 100 selvejende daginstitutioner, deres paraplyorganisation og tre kommuner. PhD. CBS.

Biil, C., Christiansen, S. & Kyst, M. (2006). Hvorfor ikke udbyde til selvejende daginstitutioner? København: Frie Børnehaver og Fritidshjem.

Biil, C., Christiansen, S. & Kyst, M. (2007). Konkurrencevilkår for selvejende daginstitutioner i et kommunalt domineret marked – konkurrenceretslige refleksioner og cases. København: Frie Børnehaver og Fritidshjem.

Boje, P. Fridberg, Torben, Fridberg, Thomas og Ibsen, Bjarne (2006). Den frivillige sektor i Danmark – omfang og betydning. København: Socialforskningsinstituttet.

Born, A., Bredsdorff, N., Hansen, L. og Hansson, F (1988) (ed.). Refleksiv ret. Frederiksberg: Nyt fra samfundsvidenskaberne.

Bovaird, T. & Löffler, E. (2012). From engagement to co-production: The contribution of users and communities to outcomes and public value. Voluntas, 23(4), 1119-1138. https://doi.org/10.1007/s11266-012-9309-6

Brink Lund, A. & Enevold Berg, C. (2016). Dansk Fondshistorie. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Bundesen, Peter, Henriksen, Lars Skov og Jørgensen, Anja (2001). Filantropi, selvhjælp og interesseorganisering – Frivillige organisationer i dansk socialpolitik 1949-1990’erne. Odense: Odense Universitetsforlag.

Carstensen, H.V., Hjelmar, U. & Jeppesen, L.K. (2017). Innovationsevaluering – når resultatmålinger understøtter reel innovation. Økonomistyring & Informatik, 32(3), 207-222.

Dahler-Larsen, P. (2016). Vejledning om at evaluere innovative tiltag. København: Center for Offentlig Innovation.

Dahler-Larsen, P. (2018). Theory-Based Evaluation Meets Ambiguity: The Role of Janus Variables. American Journal of Evaluation 2018, Vol. 39(1) 6-23. https://doi.org/10.1177/1098214017716325

Dansk Erhverv (2010, 2011a, 2012, 2013, 2014). Social Velfærd.

Dansk Erhverv (2011b) i samarbejde med Blå Kors, ISOBRO, Diakonissestiftelsen, Frelsens Hær, Incita, KFUK, Menighedernes Daginstitutioner og Den Sociale Udviklingsfond. Hvordan inddrages selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder bedst muligt i løsningen af fremtidens velfærdsudfordringer? København: Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv (2011c) i samarbejde med Blå Kors, ISOBRO, Diakonissestiftelsen, Frelsens Hær, Incita, KFUK, Menighedernes Daginstitutioner og Den Sociale Udviklingsfond. Social Velfærd – Gode løsninger ved brug af ikke-offentlige aktører. København: Dansk Erhverv.

Esposito, Elena (2011). The Future of Futures: The Time of Money in Financing and Society. England, Northampton: Edward Elgar Publishing.

Flyvbjerg, B. (2006). Five misunderstandings about case-study research. Qualitative inquiry, 12(2), 219-245. https://doi.org/10.1177/1077800405284363

Flyvbjerg, B. (2010). Fem misforståelser om casestudiet. I: Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.), Kvalitative metoder: en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag. https://doi.org/10.7146/mediekultur.v28i53.5781

Frankel, Christian & Thygesen, Niels Thyge (2012). Management as a Temporal Hybrid. I: Niels Åkerstrøm Andersen & Inger-Johanne Sand, 2012 (red): Hybrid forms of governance –Self-suspension of power. London: Palgrave Macmillan.

Fridberg, Torben & Skov Henriksen, Lars (2014). Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012. SFI-Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Henriksen Skov, Lars & Bundsen, Peter (2004). Frivilligt socialt arbejde i Larsen (red.), Jørgen Elm,

Hornemann Møller (red.) Socialpolitik, 2004, p. 412-431. København: Hans Reitzels Forlag

Hjære, M. & Jørgensen, H.E.D. (2017). Tal om kommuner og frivillighed. Analyse af kommunernes engagement og samarbejde på det frivillige velfærdsområde. Odense: Center for Frivilligt Socialt Arbejde. https://doi.org/10.22439/dansoc.v26i2.5048

Højlund, H. & Biil, C. (2015). Nye veje med partnerskaber I velfærd. CBS.

Højlund, Holger & La Cour, Anders (2008). Samarbejdets dobbelte strukturer. I: Jesper Tække & Michael Paulsen (eds.), Luhmann og organisation – teori, empiri og analyse. pp. 177-196. København: Unge Pædagoger. https://doi.org/10.7146/mediekultur.v26i49.2985

Højlund, Holger (2002). Retten som system. LPFLPF Working paper No. 14/2002.

Højlund, Holger (2004). Markedets politiske fornuft. Et studie af velfærdens organisering i perioden 1990-2003. Ph.d.-afhandling. København: Samfundslitteratur.

Ibsen, Bjarne & Habermann, Ulla (2006). Definition af den frivillige sektor i Danmark. I: Den frivillige sektor i Danmark – omfang og betydning. Boje, Thomas, Fridberg, Torben & Ibsen, Bjarne (red.). København: Socialforskningsinstituttet. https://doi.org/10.22439/dansoc.v26i2.5049

Knudsen, Morten (2011). Surprised by method-functional method and systems theory. Historical Social Research/Historische Sozialforschung, 124-142.

Knudsen, Morten (2014). Metodisk overrasket – om systemteori og funktionel metode. I: Harste, Gorm & Knudsen, Morten (red). Systemteoretiske analyser – At anvende Luhmann. Frederiksberg: Nyt fra samfundsvidenskaberne.

Konkurrencestyrelsen (2010). In-house begrebets betydning for kommunal aftaleindgåelse med selvejende institutioner af 02- 02-2010. København: Konkurrencestyrelsen.

La Cour, Anders (2012). The Love Affair Between the Policy and the Voluntary Organizations. I: Niels Åkerstrøm Andersen & Inger-Johanne Sand, 2012 (ed): Hybrid forms of governance –Self-suspension of power, Palgrave Macmillan, London p.46-66.

La Cour, Anders (2014a) Frivilliggørelse – Frivillighedens logik og dens politik. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

La Cour, Anders (2014b). Den frivillige organisation. I: Vikkelsø, Signe & Kjær, Peter (red.) Klassisk Og Moderne Organisationsteori, p. 455-475.

Luhmann, Niklas (1985). The Self-Production of the Law and its Limits. I: Teubner, G. (ed.), Dilemmas of Law in the Welfare State, Berlin: Walter De Gruyter.

Luhmann, Niklas (1986). The Coding of the Legal System. I: Teubner, G. & Febbrajo, A. (ed.), State, Law and Economy as Autopoietic Systems, Milan: Guiffre.

Luhmann, Niklas (1997). Limits of steering. Theory, culture & society, 14 (1), 41-57.

Luhmann, Niklas (2000). Sociale systemer: grundrids til en almen teori. København: Hans Reitzels forlag. https://doi.org/10.7146/mediekultur.v10i22.1017

Luhmann, Niklas (2002). Politisk styring: et diskussionsbidrag. Grus 23(67),103-108.

Luhmann, Niklas (2012). Love as passion. England Cambridge: Polity Press.

Luhmann, Niklas (2016). Samfundets samfund. København: Hans Reitzels forlag.

Moe, Sverre (1998). Den moderne hjelpens sosiologi. Velferd i systemteoretisk perspektiv. Apeiros forlag.

Moe, Sverre (2003). Tid for Luhmann. En studie av tidens betydning. I: Niklas Luhmanns systemteori og samfunnsanalyse. Institt for sosiologi, Det samfunnsvitenskapelige fakultet, Universitetet i Tromsø.

OECD (2011). OECD Public Governance Reviews: Together for better public services: Partnering with citizens and civil society. Paris: OECD. https://doi.org/10.1787/9789264118843-4-en

Osborne, Stephen (red.) (2010). The New Public Governance? Emerging perspectives on the theory and practice of public governance. USA and Canada: Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203861684

Pestoff, V. & Brandsen, T. (2010). Public governance and the third sector: opportunities for co.production and innovation? i Osborne, Stephen (red.) (2010).

Pestoff, V. (2006). Citizens and co-production of welfare services, Public Management Review, 8:4, 503-519, DOI: 10.1080/14719030601022882.

Pestoff, V., Brandsen, T. and Verschurere, B. (2012). New Public Governance, the Third Sector, and Co-Production. London: Routledge.

Philippopoulos-Mihalopoulos, A. (2003). Suspension of suspension: settling for the improbable. Law and Literature 15.3, pp.345-70. https://doi.org/10.1525/lal.2003.15.3.345

Philippopoulos-Mihalopoulos, A. (2010). Niklas Luhmann. Law, Justice, Society. Oxon: Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203872086

Philippopoulos-Mihalopoulos, A. (2012). Suspension of Suspension: Notes on the Hybrid: I Andersen, N.Å. & Sand, I.J. Hybrid Forms of Governance. Palgrave Macmillan. https://doi.org/10.1057/9780230363007_2

Popper, K. (1996) Kritisk rationalisme: udvalgte essays om videnskab og samfund. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Rambøll (2011). Slutrapport om Undersøgelse af selvejende institutioners vilkår og rammebetingelser. Rapport for Socialministeriet.

Regeringen (2011a). Strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde. København.

Regeringen (2011b). Regeringens vækststrategi. København.

Sand, I.J. (2009). Retten som medskaper av social mening i komplekse samfunn. I: Aune, H., Fauchald, O.K., Lilleholt, K. Michalsen, D. (ed). Arbeid og rett. Festskrift til Henning Jakhellns 70-årsdag.

Sand, I.J. (2012). Hybridisation, Change and the Expansion of Law. I: Andersen, N.Å. and Sand I.J. Hybrid Forms of Governance. Palgrave Macmillan.

Skov Henriksen, Lars (2007). Frivillig organisering: Aktuelle tendenser og fremtidige perspektiver for forskningen. Dansk Sociologi. https://doi.org/10.22439/dansoc.v10i3.728

Sløk, Camilla & Kaspar Villadsen (red.) (2008). Velfærdsledelse. København: Hans Reitzels Forlag.

Sørensen, E. & Torfing, J. (2011). Samarbejdsdreven innovation i den offentlige sektor. København: DJØF Forlaget.

Sørensen, E. & Torfing, J. (2017). Metagoverning Collaborative Innovation in Governance Networks. Amercan Review of Public Administration. Vol 47(7) 826-839. https://doi.org/10.1177/0275074016643181

Steen Pedersen, Pernille (2016). Udkast til et nyt coping-begreb – en kvalifikation af ledelsesmuligheder for at forebygge sygefravær ved psykiske problemer. CBS. Ph.d.-serie 05/2016

Steen Pedersen, Pernille (2020). Ledelse, kerneopgave og Stress. CBS.

Steen Pedersen, Pernille, Gudmand-Høyer, Marius (2017). Modsatrettede forpligtelser: Skam og stress i arbejdslivet, Erhvervspsykologi, vol. 15.

Teubner, G. (1988). Refleksiv ret. Udviklingsmodeller for retten I sammenlignende perspektiv. I: Born, A., Bredsdorff, N., Hansen, L. og Hansson, F (1988) (ed.). Refleksiv ret. Frederiksberg: Nyt fra samfundsvidenskaberne.

Teubner, G. (1994). The many-Headed Hydra: Network as Higher-Order Collective Actors. I: McCahery, J., Picciotto, S. & Scott, C. (red.), Corporate Governance and Accountability. pp. 41-60. Oxford: Clarendon Press.

Teubner, G. (1996). Double Bind: Hybrid Arrangements as De-Paradoxifiers. Journal of Institutional and Theoretical Economics, vol. 152: s.59-64.

Teubner, G. (2002). Hybrid laws: constitutionalizing private governance networks. In: Legality and Community, (eds.) R. Kagan, M. Krygier and K. Winston. Berkeley Policy Press.

Teubner, G. (2009). Coincidentia oppositorum: hybrid networks beyond contract and organization. I: Networks, (eds.) G. Teubner and M. Amstutz. Oxford: Hart.

Thøgersen, Malene (2013). Selvejende institutioner i Danmark. Institutionernes udvikling, udbredelse og karakter på udvalgte samfundsområder. CiFri: 01:2013 Arbejdsnotat Netværk for forskning i Civilsamfund & Frivillighed.

Toft Rasmussen, Elisabeth & Kock-Nielsen, Inger (1996). Den tredje sektor under forandring. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Tortzen, Anne (2019). Samskabelse af velfærd. Muligheder og faldgruber. København: Hans Reitzels forlag.

Udbudsrådet (22. januar 2010). Analyse af barrierer for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor.

Udbudsrådet (23. marts 2011). Konkurrence på daginstitutionsområdet – erfaringer, muligheder og effekter.

Wied, Kia (2010). Litteraturgennemgang med fokus på netværksledelse. Frederiksberg: Center for Skoleledelse CBS/UCC.

Downloads

Publiceret

2020-03-31

Nummer

Sektion

Artikler