Brugerinddragelse: Buzzword, blålys eller bæredygtighed
Ti bud på, hvad der skal til, hvis brugerinddragelse skal lykkes på det socialpsykiatriske område
DOI:
https://doi.org/10.22439/sis.v36i6.6424Nøgleord:
Brugerinddragelse, organisation, psykiatri, institution, fleksibilitet, kommunikation, socialpædagogik, samskabelseResumé
Denne artikel sætter fokus på, hvad der skal til, for at brugerinddragelse på det sociale område kan blive en realitet. Artiklens pointe er, at brugerinddragelse kun bliver bæredygtige tiltag, hvis den prioriteres og koordineres i en fleksibel implementering på alle niveauer i det samfundsmæssige system. Brugerinddragelse forbliver let et blålys eller et buzzword uden etisk substans, hvis ikke også de politiske og organisatoriske rammer for borgere og behandlere rummer reelle muligheder for fleksibilitet, kreativitet, differentiering og forandring.
Artiklen bygger på et aktionsforskningsprojekt vedr. organisatorisk brugerinddragelse på Holmstrupgård, en socialpsykiatrisk døgninstitution for unge og unge voksne i Region Midtjylland (Helm, 2020). Derud over bygger artiklen på to litteraturstudier. Det ene udarbejdet ifm. Ph.d.-projektet, det andet i forlængelse af projektet. Tilsammen viser undersøgelserne, at det gennem afstemt kommunikation er muligt at inddrage borgerne i dialog og i beslutninger af organisatorisk karakter i det omfang lovgivning, standarder, institutionelle rammer, strukturer og forventninger giver plads til det, men at det omvendt også er disse faktorer, der direkte eller indirekte medvirker til at danne barrierer for brugerinddragelsen.
Referencer
Andersen, A.J.W., Larsen, I.B., & Ulland, E. (2015). Bidrag Til En Ny Praksis? - Utvikling Og Forskning i Psykisk Helsearbeid Ved Universitetet i Agder i Perioden 2008–2013. Tidsskrift for psykisk helsearbeid 11.1 (2015): 4–16. https://doi.org/10.18261/ISSN1504-3010-2015-01-02
Borge, L., Hummelvoll, J.K. (2008). Patients’ Experience of Learning and Gaining Personal Knowledge During a Stay at a Mental Hospital. Journal of psychiatric and mental health nursing 15.5: 365–373. https://doi.org/10.1111/j.1365-2850.2007.01237.x
Corrigan, P.W., Morris, S.B. Michaels, P.J., Rafacz, J.D. Rüsch, N (2012) Challenging the Public Stigma of Mental Illness: A Meta-Analysis of Outcome Studies. PSYCHIATRIC SERVICES, October: Vol. 63 No. 10: 963-973. https://doi.org/10.1176/appi.ps.201100529
Cousse´e, F., Bradt, L., Roose,R. & Bouverne-De Bie, M. (2010). The Emerging Social Pedagogical Paradigm in UK Child and Youth Care: Deus Ex Machina or Walking the Beaten Path?. British Journal of Social Work 40: 789–805. https://doi.org/10.1093/bjsw/bcn147
Cox, W.M. & Klinger, E. (2011). Motivation and the Theory of Current Concern. Handbook of Motivational Counseling. Cap. 1, 3. Sussex: John Wiley & Sons, LTD. https://doi.org/10.1002/9780470979952
Digmann, A., Nielsen A.M. & Ejlersen, L.S. (2018). Dem der siger, at det ikke kan lade sig gøre, skal lade vær’ med at afbryde os, der allerede er i gang. Samfundslederskab i Skandinavien, Årgang 33, Nr. 5: 369-393. https://doi.org/10.22439/sis.v33i5.5633
Foucault, M. (1978). Sexualitetens Historie, Bind 1, Viljen til Viden, København: Forlaget Rhodos
Foucault, M. (1980). The confessions of the flesh, i Power/Knowledge. New York: Pantheon Books
Helm, L.L. (2009). Gobelinens liv. Masterafhandling i Social Integration. Psykologisk Institut. Aarhus: Aarhus Universitet
Helm, L.L. (2013). Teater træner evnen til at mentalisere, Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2013: 14-21
Helm, LL. (2017). Fra dramaturgi til pædagogik: et bidrag til socialpædagogikkens semantiske udfordring, Tidsskrift for Socialpædagogik, nr. 2, p: 57-70. Hentet på: https://socialpaedagogik.dk/udvalgte_artikler/lise_lotte_strandgaard_helm_petersen__fra_dramaturgi_til_paedagogik.pdf
Helm, L.L. (2020). Organisatorisk brugerinddragelse på en socialpsykiatrisk døgninstitution: Et dramaturgisk inspireret aktionsforskningsprojekt. AU Library Scholarly Publishing Services. Hentet på https://ebooks.au.dk/aul/catalog/book/383
Helm, L.L. (2021). Socialpædagogikken i socialpsykiatrien. Hentet fra https://www.holmstrupgaard.rm.dk/siteassets/skole-og-afdelinger/fokus/2021-litteratur-review-april.pdf?fbclid=IwAR1liUv-iOSnjsFV-iLPh6jJ9-9d_6xto94EG2uhbSnG96t5IilUneHphAM
Hjortkjær, Chr. (2020). Utilstrækkelig- hvorfor den nye moral gør de unge psykisk syge. Aarhus N: Forlaget Klim
Husen, M. (1996). Det fælles tredje. Hentet fra http://michaelhusen.dk/ socialpaedagogik-og-arbejdsprocesser
Jensen, N.R. (2016). Social Pedagogy in Denmark. Pedagogía Social. Revista Interuniversitaria, núm. 27, enero-junio, pp. 103-127, Sociedad Iberoamericana de Pedagogía Social, Sevilla, España Social pedagogy in the 21.th Century, education policy analysis archives, Vol. 21, No 43, Special Issue, April p. 1-15. https://doi.org/10.7179/PSRI_2016.27.04
Jørgensen, P., Bredkjær, P. & Nordentoft, M. (2012). Psykiatriens udfordringer. København: Forlaget Munksgaard
Katzenelson, N. et al. (2019). Ny udsathed i ungdomslivet, København: Hans Reitzels Forlag
Kjølner, T. (2004). Teater, drama og kollektive skabelsesprocesser. Drama nr. 3.
Kjølner, T. (2009). Devising og Konceptuel Devising. I L. Kobbernagel (red.): Skuespilleren på arbejde. Frederiksberg: Frydenlund
Kristensen, O.S. & Hybel, K.A. (2007). Fænomen og virkning – Introduktion til antologien. I O.S. Kristensen. (red.) Mellem Omsorg og Metode. Aarhus C: Systime Profession
Lihme, B. (1988). Socialpædagogik for børn og unge: et debatoplæg med særlig henblik på døgninstitutionen.
Aarhus N: SocPol
Lihme, B. (red.) (2015). Det sociales betydning for mennesker med sindslidelse. København: Akademisk Forlag
Linhorst, D.M., Eckert, A. & Hamilton, G. (2005). Promoting Participation in Organizational Decision Making by Clients with Severe Mental Illness. Social Work 50.1: 21–30. https://doi.org/10.1093/sw/50.1.21
Ljungberg, Denhov & Topor, A: (2015). The Art of Helpful Relationships with professionals: A Meta-ethnography of the Perspective of Persons with Servere Mental Illness of the perspective of persons with Servere mental illness. Psychiatr Q 86:471-495. https://doi.org/10.1007/s11126-015-9347-5
Ljungberg, A., Denhov, & Topor, A: (2016). Non-helpful relationships with professionals - a literature review of the perspective of persons with severe mental illness. J Mental Health 25(3): 267-277. https://doi.org/10.3109/09638237.2015.1101427
Mathisen, V., et al. (2016). Whose decision is it anyway? A qualitative study of user participation and how clinicians deal with the patient perspective in mental healthcare, The Mental Health Review 21(4) p. 249-260. https://doi.org/10.1108/MHRJ-01-2016-0003
Murphy, D. & Joseph, S. (2019) Contributions from the person-centred experiential approach to the field of social pedagogy. Cambridge Journal of Education, 49:2, 181-196. https://doi.org/10.1080/0305764X.2018.1488946
Priebe, S., Burns, T & Craig, T.K.J. (2013). The Future of Academic Psychiatry May Be Social. British journal of psychiatry 202.5: 319–320. Web. Paaby, K., Nielsen, B.S. & Nielsen K.A. (1988). Fremtidsværksteder som foregrebet utopi, Kontext Nr. 51: 4-60. https://doi.org/10.1192/bjp.bp.112.116905
Priebe, S, Dimic, S. Wildgrube, C., Jankovic, J. Cushing, A., McCabe, R. (2011). Good communication in psychiatry – a conceptual review. European Psychiatry 26: 403-407
Priebe, S. (2016). A Social Paradigm in Psychiatry – Themes and Perspectives. Epidemiology and psychiatric sciences 25.6: 521–527. Web. https://doi.org/10.1016/j.eurpsy.2010.07.010
Raffnsøe, S. & Gudmand-Høyer, M.T. (2004). Michel Foucaults historiske dispositiv analyse. København: Copenhagen Business School
Rise, M. B., Westerlund, H. Bjørgen, D. & Steinsbekk, A. (2014). Safely cared for or empowered in mental health care? Yes, please. International Journal of Social Psychiatry 60(2): 134-138. https://doi.org/10.1177/0020764012471278
Rose, N. (2019) Interview i A. Görlich, A., M. Pless, N. Katzenelson & L. Graversen (red.) Udsathed i Ungdomslivet. København: Hans Reitzels Forlag
Rothuizen, J.J. & Boldsen, P. (2016). Socialpædagogik i arbejdet med mennesker med sindslidelser. Aarhus Kommune: for Socialpædagogernes Landsforbund hentet fra https://sl.dk/media/4263/socialpaedagogik-i-arbejdet-med-mennesker-med-sindslidelser.pdf
Solbjør M, Rise MB, Westerlund H, Steinsbekk A. (2013) Patient participation in mental healthcare: when is it difficult? A qualitative study of users and providers in a mental health hospital in Norway. Int J Soc Psychiatry, Mar;59(2):107-13. https://doi.org/10.1177/0020764011423464
Sommerseth, R. & Dysvik, E. (2008). Health professionals' experiences of person-centred collaboration in mental health care. Patient Preference an Adherence, 2:259-269. https://doi.org/10.2147/PPA.S3988
Stern, D.N. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. København: Hans Reitzels Forlag
Szatkowski, J. (2019). A Theory of Dramaturgy. Oxon: Routledge. https://doi.org/10.4324/9781351132114
Tofteng, D. & Husted, M. (2006). The common third. In: K.A. Nielsen & L. Svensson. Action Research and Interactive Research. Beyond practice and theory. Maastricht: Shaker Publishing
Torfing, J. (2004). Det stille sporskifte i velfærdsstaten - en diskursteoretisk beslutningsprocesanalyse. Aarhus: Akademisk Forlag
Treichler, E.B.H. et al. (2015). The Relevance and Implications of Organizational Involvement for Serious Mental Illness Populations. American Journal of Orthopsychiatry, Vol. 85, no. 4, 352-361. https://doi.org/10.1037/ort0000051
VIBIS (2019). Hentet fra: https://danskepatienter.dk
Warming, H. (2019). Interview i A. Görlich, A., M. Pless, N. Katzenelson & L. Graversen (red.) Udsathed i Ungdomslivet. København: Hans Reitzels Forlag
Wiberg, M. (2017). Etik og værdier i udøvelse af og dannelse til myndighed. I K.E. Petersen & T. Erlandsen (red.) Pædagogen som myndighedsperson. København: Samfundslitteratur
Øye, C. & Skorpen, A. (2010). Miljøterapi som kollektivt eller individrettet fenomen? En etnografisk studie av dagliglivet i et psykiatrisk sykehus i individualismens tidsalder. Vård i Norden, 30 (3), 25-30
Downloads
Publiceret
Nummer
Sektion
Licens
Forfatteren(ne) giver tilladelse til publicering af artiklen i det aftalte nummer. Forfatteren(ne) bevarer copyright til egne artikler.
SIS’ redaktør har ophavsretten til tidsskriftets design, navn, systematik, særpræg etc. Artikler, der er udgivet i SIS og som er fagligt godkendt af redaktionen til udgivelse, må ikke tilrettes, omredigeres, kopieres eller gengives i uddrag i andre medier uden redaktionens og forfatterens samtykke.
Artikler må ikke offentliggøres af forfatteren(ne) andetsteds uden indhentning af godkendelse fra ansvarshavende redaktør. SIS’ redaktør er dog altid forfatteren(ne) behjælpelig med at udgive artikler i særtryk samt udbrede artiklerne til andre udgivere, men kun efter aftale med forfatteren(ne) og med angivelse af, at artiklen oprindeligt blev publiceret i SIS.
