”Arbejdsfamilien” som arbejdsfællesskab – En teoretisk og empirisk analyse af postheroisk ledelse
DOI:
https://doi.org/10.22439/sis.v38i1.6845Nøgleord:
Postheroisk ledelse, postbureaukratisk organisering, psykisk arbejdsmiljø, sygefravær, Arbejdsfamilie, ledelse og køn, psykologisk tryghedResumé
Denne artikel beskæftiger sig med ”Arbejdsfamilien” som begreb for ledelse og organisering inden for offentlig pleje og omsorg. Med udgangspunkt i en konkret ledelsespraksis på et dansk plejecenter belyser vi Arbejdsfamiliens teoretiske og praktiske implikationer. Teoretisk rammesætter vi Arbejdsfamilien som et udtryk for postbureaukratisk organisering og postheroisk ledelse. I vores empiriske analyse af praksis viser vi, hvordan Arbejdsfamilien som ledelsesbegreb bygger på lederens personlige livserfaring, hvordan den artikuleres, hvordan den virker personliggørende, og hvordan den indebærer spændinger mellem heroiske og postheroiske forestillinger om ledelse. Med begrebet om en Arbejdsfamilie lægges der som udgangspunkt vægt på værdier som ligeværd, fælles ansvar og tillid med samt det personlige og mellemmenneskelige i organisatoriske relationer. Vores tilgang til begrebet er dog ikke normativ og handlingsanvisende, men kritisk, udfordrende og spørgende. Vi er interesserede i at undersøge, 1) hvordan lederen former og indholdsudfylder dette selvskabte ledelsesbegreb eller -koncept; 2) hvordan medarbejderne oplever selvsamme begreb og hertil knyttede måder at gøre tingene på; 3) hvilke generelle indsigter om offentlig ledelse og offentlig organisering der kan udledes af denne case og af den teoretiske rammesætning, vi skriver den ind i.
Referencer
Albæk, M. (2019). Èt liv, én tid, et menneske. Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv København: Gyldendal.
Andersen, N. Å. & Born, A. (2001). Kærlighed og omstilling. Italesættelsen af den offentlige ansatte. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Bolman, L. G. & Deal, T. E. (2017). Reframing organizations: Artistry, choice, and leadership, sixth edition. Hoboken, NJ: Wiley. https://doi.org/10.1002/9781119281856
Boyatzis, R. E. (1998). Transforming qualitative information - thematic analysis and code development. London: Sage.
Charmaz, K. (2006). Constructing grounded theory: a practical guide through qualitative analysis. London: Sage.
Conger, J. A. (1989). Leadership: The art of empowering others. Academy of Management Perspectives, 3(1), 17-24. https://doi.org/10.5465/ame.1989.4277145
Coombe, D. (2016). Can you really power an organization with love? Harvard Business Review, August 1. Downloaded fra: https://hbr.org/2016/08/can-you-really-power-an-organization-with-love
Crevani, L., Lindgren, M. & Packendorff, J. (2007). Shared leadership: A postheroic perspective on leadership as a collective construction. International Journal of Leadership Studies, 3(1), 40-67.
Deetz, S. (1995). Transforming communication, transforming business: Building responsive and responsible workplaces. Cresskill, NJ: Hampton Press. https://doi.org/10.1007/BF00942839
Eicher, J. P. (2006). Post-heroic leadership: Managing the virtual organization. Downloaded fra http://www.pignc-ispi.com/articles/management/post-heroic.htm
Empson, L., Langley, A. & Sergi, V. (2022). When everyone and no one is a leader: Constructing individual leadership identities while sustaining an organizational narrative of collective leadership. Organization Studies, onlinefirst, 1-27. https://doi.org/10.1177/01708406221135225
Dutton, G. (1996). Leadership in a post-heroic age. Management Review, 85(10), 7-8.
Edmondson, A. (1999). Psychological safety and learning behavior in work teams. Administrative Science Quarterly, 44(2), 350-383. https://doi.org/10.2307/2666999
Edmondson, A. (2018). The fearless organization - Creating psychological safety in the workplace for learning, innovation, and growth. New York, NY: John Wiley & Sons.
Fleming, P. & Spicer, A. (2003). Working at a cynical distance: Implications for power, subjectivity and resistance. Organization, 10(1), 157-179. https://doi.org/10.1177/1350508403010001376
Fletcher, J. K. (2004). The paradox of postheroic leadership: An essay on gender, power, and transformational change. The Leadership Quarterly, 15(5), 647-661. https://doi.org/10.1016/j.leaqua.2004.07.004
Fletcher, J. & Käufer, K. (2003). Shared leadership: Paradox and possibility. Ch. 2 in C. L. Pearce & J. A. Conger (Eds.). Shared leadership: Reframing the hows and whys of leadership (21-47). Thousand Oaks, CA: Sage. https://doi.org/10.4135/9781452229539.n2
Flyvbjerg, B. (2010). Fem misforståelser om casestudiet. Kapitel 22 i: S. Brinkman & L. Tanggaard (Red.). Kvalitative metoder (463-487), København: Hans Reitzels Forlag.
Fondas, N. (1997). Feminization unveiled: Management qualities in contemporary writing. Academy of Management Review, 22(1), 257-282. https://doi.org/10.2307/259231
Grey, C. & Garsten, C. (2001). Trust, control and post-bureaucracy. Organization Studies, 22(2), 229-250. https://doi.org/10.1177/0170840601222003
Heckscher, C. (1994). Defining the post- bureaucratic type. In C. Heckscher & A. Donnellon (Eds.). The Post-bureaucratic organization: New perspectives on organizational change (14-62). Thousand Oaks, CA: Sage.
Hodgson, D. E. (2004). Project work: The legacy of bureaucratic control in the postbureaucratic organization. Organization, 11(1), 81-100. https://doi.org/10.1177/1350508404039659
Hosking D. M. (1995) Constructing power: Entitative and relational approaches. In: D. M. Hosking, H. P. Dachler & K. J. Gergen (Eds.). Management and Organization: Relational Alternatives to Individualism (51-71). Aldershot: Avebury Press.
Kelan, E. K. & Wratil, P. (2018). Post-heroic leadership, tempered radicalism and senior leaders as change agents for gender equality. European Management Review, 15(1), 5-18. https://doi.org/10.1111/emre.12117
Kousez, J. M. & Posner, B. Z. (2007). The leadership challenge, fourth edition. USA: Jossey-Bass.
Kristensen, A. R. (2011). Det grænseløse arbejdsliv. Om at lede de selvledende medarbejdere. Denmark: Gyldendal Business.
Kristensen, A. R. & Pedersen, M. (2013). Strategisk selvledelse. Ledelse mellem frihed og forretning. Latvia: Gyldendal Business.
Lipnack, J., & Stamps, J. (2000). Virtual teams: People working across boundaries with technology. New York, NY: John Wiley & Sons.
Maravelias, C. (2003). Post-bureaucracy - Control through professional freedom. Journal of Organizational Change Management, 16(5), 547-566. https://doi.org/10.1108/09534810310494937
Michael-Tsabari, N. & Tan, W. L. (2013). Exploring Family Features in Non-family Organizations: The Family Metaphor and Its Behavioral Manifestations. Entrepreneurship Research Journal, 3(3), 391-424. https://doi.org/10.1515/erj-2012-0018
Newman, A., Donohue, R. & Eva, N. (2017). Psychological safety: A systematic review of the literature. Human Resource Management Review, 27(3), 521-535. https://doi.org/10.1016/j.hrmr.2017.01.001
Ospina, S. M., Foldy, E. G., Fairhurst, G. T. & Jackson, B. (2020). Collective dimensions of leadership: Connecting theory and method. Human Relations, 73, 441-463. https://doi.org/10.1177/0018726719899714
Ouchi, W. G. (1980). Markets, Bureaucracies, and Clans. Administrative Science Quarterly, 25, 29-41. https://doi.org/10.2307/2392231
Pfeffer, J. (1995). Producing sustainable competitive advantage through the successful management of people. Academy of Management Perspectives, 9(1), 55-69. https://doi.org/10.5465/ame.1995.9503133495
Rost, J. C. (1993). Leadership for the Twenty-First century. Westport. CT: Praeger
Rudolph, C. W., Murphy, L. D., & Zacher, H. (2020). A systematic review and critique of research on "healthy leadership". The Leadership Quarterly, 31(1), 101335. https://doi.org/10.1016/j.leaqua.2019.101335
Schweiger, S., Müller, B. & Güttel, W. H. (2020). Barriers to leadership development: Why is it so difficult to abandon the hero? Leadership, 16(4), 411-433. https://doi.org/10.1177/1742715020935742
Škerlavaj M. (2022). Post-heroic leadership. Palgrave Macmillan. https://doi.org/10.1007/978-3-030-90820-1
Spillane, J. P. (2005). Distributed leadership. The Educational Forum, 69(2), 143-150. https://doi.org/10.1080/00131720508984678
Svenningson, S., Alvehus, J. & Alvesson, M. (2012) Managerial leadership: Identities, Processes and Interactions kapitel 4 i: S. Tengblad The Work of Managers: Towards a Practice Theory of Management (69-86), Oxford University Press. https://doi.org/10.1093/acprof:oso/9780199639724.003.0004
Tasselli, S. (2019). Love and organization studies: Moving beyond the perspective of avoidance. Organization Studies, 40(7), 1073-1088. https://doi.org/10.1177/0170840617747924
Thygesen, N. T., Vallentin, S. & Raffnsøe, S. (2008). Tilliden & magten - Om at lede og skabe værdi gennem tillid. Århus: Børsens Forlag.
Vallentin, S. (2023). Trust, power and public sector leadership. A relational approach. Oxon: Routledge. https://doi.org/10.4324/9780429431104
Uhl-Bien, M. (2006). Relational Leadership Theory: Exploring the social processes of leadership and organizing. The Leadership Quarterly, 17 654-676. https://doi.org/10.1016/j.leaqua.2006.10.007
Yukl, G. (1989). Managerial Leadership: A review of theory and research. Journal of Management, 15, (2) 215-89. https://doi.org/10.1177/014920638901500207
Downloads
Publiceret
Nummer
Sektion
Licens
Forfatteren(ne) giver tilladelse til publicering af artiklen i det aftalte nummer. Forfatteren(ne) bevarer copyright til egne artikler.
SIS’ redaktør har ophavsretten til tidsskriftets design, navn, systematik, særpræg etc. Artikler, der er udgivet i SIS og som er fagligt godkendt af redaktionen til udgivelse, må ikke tilrettes, omredigeres, kopieres eller gengives i uddrag i andre medier uden redaktionens og forfatterens samtykke.
Artikler må ikke offentliggøres af forfatteren(ne) andetsteds uden indhentning af godkendelse fra ansvarshavende redaktør. SIS’ redaktør er dog altid forfatteren(ne) behjælpelig med at udgive artikler i særtryk samt udbrede artiklerne til andre udgivere, men kun efter aftale med forfatteren(ne) og med angivelse af, at artiklen oprindeligt blev publiceret i SIS.
