Organisationseksperimenter - mellem abstraktion og erfaring
DOI:
https://doi.org/10.22439/sis.v38i3.6944Nøgleord:
Videnskabelse, innovation, empowermentResumé
Eksperimenter bruges både i offentlige og private organisationer som en måde at håndtere problemstillinger og skabe forandringer. I den videnskabelige litteratur beskrives eksperimenter både som en vej til viden, innovation og empowerment. Udførelsen af et eksperiment i en organisationssammenhæng betyder, at eksperimentet og dets udkomme kan udvikles med specifik relevans for en given organisation. I artiklen undersøges betydningen af organisationseksperimentets grundlæggende situerede karakter for, hvad det kan tilbyde ledere og medarbejdere i en organisation på baggrund af et eksperiment i en stor dansk bank. Med dette afsæt peges på, at mens organisationseksperimentet giver mulighed for et specifikt tilpasset udkomme, så stiller dets situerede karakter også krav om opmærksomhed på oversættelse mellem deltagerne i eksperimentet og ledelsen, for at kunne indfri et eventuelt potentiale for organisationen.
Referencer
Andersen, N. Å. (2008). Legende magt (1. udgave.). Hans Reitzel.
Arbejdsmiljø København. (2020). Afrapportering af undersøgelse af erfaringer med hjemmearbejde i Københavns Kommune.
Baagøe Nielsen, S. & Wulf-Andersen, T. (2018). Involvering og kritisk facilitering gennem værksteder. In J. Krøjer & K. Dupret (Eds.), Social intervention: Meningsfuld indgriben i menneskers liv. (1. udgave., pp. 167-191). Frydenlund Academic.
Bødker, K., Kensing, F. & Simonsen, J. (2008). Professionel IT-forundersøgelse : grundlag for brugerdrevet innovation (2. udgave.). Samfundslitteratur.
Brandt, E., Binder, T. & Sanders, E. B.-N. (2013). Tools and techniques: Ways to engage telling, making and enacting. In J. Simonsen & T. Robertson (Eds.), Routledge international handbook of participatory design (pp. 145-181). Routledge.
Brown, T. & Katz, B. (2019). Change by design : how design thinking transforms organizations and inspires innovation (Revised an). HarperBusiness, an imprint of HarperCollinsPublishers. https://doi.org/10.23860/mgdr-2019-04-02-08
Brown, T. & Wyatt, J. (2010). Design Thinking for Social Innovation. Stanford Social Innovation Review, 8(1), 31-35. https://doi.org/10.1596/1020-797X_12_1_29
Bruskin, S. (2021). Mikroforandringer: Et medarbejderblik på organisationsforandringer (1. udgave). Dansk Psykologisk Forlag. https://doi.org/10.7146/tfa.v24i2.133023
Danmarks Statistik. (2021). Hjemmearbejde fordoblet i 2020. Nyt Fra Danmarks Statistik, Nr. 53. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=32435
Design Council. (2007). Eleven lessons: managing design in eleven global brands. A study of the design process.
Ehn, P., Nilsson, E. M., Topgaard, R., Adler, M., Björgvinsson, E., Book, K., Emilson, A., Hillgren, P.-A., Hobye, M. & Krona, M. (2014). Making Futures : Marginal Notes on Innovation, Design, and Democracy. The MIT Press. https://doi.org/10.7551/mitpress/9874.001.0001
Finansministeriet. (2014). Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi: Vol. Bekendtgør.
Grosen, S. L. & Edwards, K. (2022). Slutrapport. Future Work Lab. Mental sundhed i fremtidens digitale arbejdsliv. https://www.dropbox.com/s/34zdefepvjj7i5q/Slutrapport.pdf?dl=0
Grosen, S. L. (2021). Indflydelse på teknologi forudsætter kvalificeret fantasi. Tidskrift for Arbejdsliv, 23(2), 56-63. https://doi.org/10.7146/tfa.v23i2.128243
Hagedorn-Rasmussen, P. (2003). Forandring som vare: Ledelseskoncepter, konsulenter og forandringer i arbejdslivet: Vol. 1. udgave. Sociologi.
Halkier, B. (2002). Fokusgrupper (1. udgave.). Samfundslitteratur.
Hasse, C. (2014). Menneskelige transformationer i laboratorier. In D. Staunæs, H. K. Adriansen, K. Dupret, S. Høyrup & N. C. M. Nickelsen (Eds.), Læringslaboratorier og -eksperimenter (pp. 171-194). Aarhus Universitetsforlag. https://doi.org/10.2307/jj.608148.10
Hauge, P. (2020). Kontorkoma: Fra støj til fordybelse i dit arbejde. (1. udgave.). Akademisk Forlag.
Hjorth, D. (2004). Creating space for play/invention - concepts of space and organizational entrepreneurship. Entrepreneurship and Regional Development, 16(5), 413-432. https://doi.org/10.1080/0898562042000197144
Holt, H., Hvid, H., Kamp, A. & Lund, H. (2013). Et arbejdsliv i acceleration : Tiden og det grænseløse arbejde (1. ed.). Roskilde Universitetsforlag.
Husted, M. & Tofteng, D. (2012). Arbejdsliv og aktionsforskning. In G. Duus, M. Husted, K. Kildedal, E. Lausen & D. Tofteng (Eds.), Aktionsforskning : en grundbog. (1. udgave., pp. 61-80). Samfundslitteratur.
Høyrup, S. (2014). Læringslaboratorier og -arenaer: På jagt efter de optimale læringsrum. In D. Staunæs, H. K. Adriansen, K. Dupret, S. Høyrup & N. C. M. Nickelsen (Eds.), Læringslaboratorier og -eksperimenter (pp. 33-59). Aarhus Universitetsforlag. https://doi.org/10.2307/jj.608148.4
Juul, S. & Bransholm, K. (2012). Hvorfor videnskabsteori? In S. Juul & K. Bransholm Pedersen (Eds.), Samfundsvidenskabernes videnskabsteori (1. udgave, pp. 9-22). Hans Reitzel.
Karasek, R. & Theorell, T. (1990). Healthy work: stress, productivity, and the reconstruction of working life. Basic.
Kristiansen, M. & Bloch-Poulsen, J. (2018). Inddragelse i forandringsprocesser? Aktionsforskning i organisationer (1st, open ed.). Aalborg Universitetsforlag.
Krogstrup, H. K. (2011). Kampen om evidens: Resultatmåling, effektevaluering og evidens. (1. udgave.). Hans Reitzel.
Lehn-Christiansen, S., Holen, M., Wilhjelm, B., Sørensen, A., Holck, B., Poulsen, B. V., Frandsen, A., Suhr, L. & Højlund, L. N. (2020). Læreprocesser i klinisk sygeplejerskeuddannelse - Viden og erfaringer fra projekt PÅ TVÆRS (S. Lehn-Christiansen & M. Holen (eds.)). Rigshospitalet & Roskilde Universitet.
Mainemelis, C. & Ronson, S. (2006). Ideas are Born in Fields of Play: Towards a Theory of Play and Creativity in Organizational Settings. Research in Organizational Behavior, 27, 81-131. https://doi.org/10.1016/S0191-3085(06)27003-5
Negt, O. (2019). Dannelse og demokrati. (1. udgave.). Frydenlund.
Nielsen, K. A. (2004). Aktionsforskningens videnskabsteori. In L. Fuglsang & P. Bitsch Olsen (Eds.), Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne på tværs af fagkulturer og paradigmer. (Vol. 2, pp. 517-546). Roskilde Universitetsforlag.
Nielsen, K. T., Grosen, S. L. & Weber, S. S. (2021). Fra Taylor til platformsøkonomi - fortællinger om brud og kontinuitet i rammesætningen af arbejdslivet. In A. M. Hansen, A. Jakobsen, A. Kamp, B. S. Nielsen & K. T. Nielsen (Eds.), Arbejdslivet i kritisk perspektiv - problemstillinger og tendenser i arbejdslivet (1st ed., pp. 17-36). Frydenlund Academic.
Olsén, P., Nielsen, B. S. & Nielsen, K. A. (2003). Demokrati og bæredygtighed: Social fantasi og samfundsmæssig rigdomsproduktion (K. Aagaard Nielsen, B. S. Nielsen, & P. Olsén (eds.); 1. udgave.). Roskilde Universitetsforlag.
Pickering, A., Olesen, F. & Danholt, P. (2021). Experimenting with experiments - an introduction. STS Encounters, 12(1), 5-16. https://doi.org/10.7146/stse.v12i1.135400
Poulsen, N. R. (2020). Topdanmark-boss vil lave virtuel kaffemaskine til sine ansatte. Børsen.Pro Finans.
Riis, S. (2012). Klasseværelset som eksperimentarium for nye teknologier. In K. D. Søndergaard & C. Hasse (Eds.), Teknologiforståelse på skoler og hospitaler (2. oplag., pp. 87-107). Aarhus Universitetsforlag.
Robertson, T. & Simonsen, J. (2013). Participatory Design: An introduction. In J. Simonsen & T. Robertson (Eds.), Routledge international handbook of participatory design (pp. 1-18). Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203108543
Røvik, K.A. (2000) Moderne Organisasjoner. Trender i organisasjonstenkningen ved tusenårsskiftet. Oslo, Fagbokforlaget
Simonsen, J. & Robertson, T. (2013). Routledge international handbook of participatory design . Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203108543
Staunæs, D., Nickelsen, N. C. M., Dupret, K., Adriansen, H. K. & Høyrup, S. (2014). Læringslaboratorier og læringseksperimenter. In D. Staunæs, H. K. Adriansen, K. Dupret, S. Høyrup & N. C. M. Nickelsen (Eds.), Læringslaboratorier og -eksperimenter (pp. 7-32). Aarhus Universitetsforlag. https://doi.org/10.2307/jj.608148.3
Tofteng, D. & Husted, M. (2012). Aktionsforskning. In K. Bransholm Pedersen & S. Juul (Eds.), Samfundsvidenskabernes videnskabsteori : en indføring. (1. udgave., pp. 359-398). Hans Reitzel.
Warming, H. (2018). Det svage koncept som videnspotentiale i sociale interventioner. In J. Krøjer & K. Dupret (Eds.), Social intervention: Meningsfuld indgriben i menneskers liv (1. udgave., pp. 141-164). Frydenlund Academic.
Downloads
Publiceret
Nummer
Sektion
Licens
Forfatteren(ne) giver tilladelse til publicering af artiklen i det aftalte nummer. Forfatteren(ne) bevarer copyright til egne artikler.
SIS’ redaktør har ophavsretten til tidsskriftets design, navn, systematik, særpræg etc. Artikler, der er udgivet i SIS og som er fagligt godkendt af redaktionen til udgivelse, må ikke tilrettes, omredigeres, kopieres eller gengives i uddrag i andre medier uden redaktionens og forfatterens samtykke.
Artikler må ikke offentliggøres af forfatteren(ne) andetsteds uden indhentning af godkendelse fra ansvarshavende redaktør. SIS’ redaktør er dog altid forfatteren(ne) behjælpelig med at udgive artikler i særtryk samt udbrede artiklerne til andre udgivere, men kun efter aftale med forfatteren(ne) og med angivelse af, at artiklen oprindeligt blev publiceret i SIS.
