Author Guidelines

Artikelbidrag bør ikke overskride 18-20 sider á 2.000 enheder, inkl. noter og referencer. Kommentarer og debatindlæg bør ikke overskride 6-7 sider á 2.000 enheder, og boganmeldelser bør være på 2-4 sider á 2.000 enheder. Ved udarbejdelse af manuskripter beder vi dig følge nedenstående retningslinier:

1. Manuskripter skrives med dobbelt linieafstand. Skriv uden orddeling, og brug løs bagkant. Evt. fremhævninger sker med kursiv. Undlad at anvende fed eller forskellige skrifttyper.
2. Der skal kun anvendes ét overskriftsniveau. Nyt afsnit i teksten markeres med indryk.
3. Citater på mere end ca. 2 linier skrives med indryk. Ved indrykkede citater benyttes ikke citationstegn.Anvendelse af citater bør være begrænset. Er de på andre fremmede sprog end engelsk, bør de oversættes til dansk.
4. Antallet og omfanget af noter bør være begrænset. Der anvendes nummererede slutnoter.
5. Med hensyn til litteraturhenvisninger i teksten og litteraturreferencer følg retningslinier som publiceret på tidsskriftets hjemmeside.
For artiklers vedkommende skal selve manuskriptet indeholde: Titel; forslag til manchet, der bringes før artiklen (ca. 3-5 linier); brødteksten, herunder underrubrikker; slutnoter og referencer. Artikelbidraget ledsages af følgende, der vedlægges på særskilte ark:

• Ark med forfatternavn, biografiske oplysninger, adresse og artiklens titel.
• Evt. nummererede figurer og tabeller, et på hvert ark. Det anføres i teksten, hvor de ca. skal placeres. De bør ikke være for store og uoverskuelige. Figurer skal være i sort/hvid, og trykklare.
• Dansk og engelsk abstract. Ca. 12-15 linier. 
•  Foto af forfatteren.

At indsende et manuskript til et videnskabeligt tidsskrift er et udtryk for en hensigt om at publicere manuskriptet i det pågældende tidsskrift. Behandling af indkomne bidrag kræver tid og opmærksom i redaktionen og hos dem, der skal vurdere manuskripterne. Dansk Sociologi betinger sig, at modtagne bidrag ikke samtidigt er indsendt til vurdering andetsteds eller har været publiceret tidligere.
Tidsskriftet har ikke kapacitet til at vurdere ufærdige manuskripter. Indsendte manuskripter returneres ikke. Om noter, henvisninger og referencer Vi vil bede vore forfattere nøje følge nedenstående retningslinier for noter, henvisninger og referencer: Noter Brug så få noter som muligt. Brug noterne til ”relevante” kommentarer, mens væsentlige kommentarer skal integreres i teksten og uvæsentlige helt skal udelades. Der kan godt optræde referencer i noter (efter nedenstående retningslinier), mens rene referencenoter skal ændres til henvisninger. Noter placeres efter artiklen, men før litteraturreferencerne, i numerisk rækkefølge. Noterne skrives med samme teksttype som hovedteksten og referencerne, men med en mindre skriftstørrelse. Henvisninger Henvisninger angives i parentes, helst i slutningen af den sætning, hvor de påkaldes, og efter det citat, det handler om, og efterfølges i så fald altid af et punktum. Fx Således ”(Hansen 1996).” eller: ”(Hansen 1995, 1996; Petersen 1996).” med semikolon mellem forfatterne. Henvisninger kan indskrænkes til årstal og evt. sidetal, hvis forfatternavnet er integreret i teksten, og kan da placeres ”frit” i sætningen, fx: ”som Hansen (1996:33) har argumenteret for”. Hvis der i artiklen indgår flere arbejder med samme forfatter fra samme år, alfabetiseres de således: ”(Hansen 1996a, 1996b:33).” Hvis der indgår flere forfattere med navnet Hansen, skal et tilstrækkeligt antal forbogstaver eller fornavne anføres for at sikre entydighed. Så vidt muligt skal der angives sidetal ved referencen, og altid ved citater, således: (Hansen 1996:33) eller (Hansen 1996:22-35). ”Løse” henvisninger som fx (Parsons), (Marx) eller (Luhmann passim) accepteres ikke. Man kan forkorte et flerforfatterværk – både i henvisningen og litteraturlisten – med forkortelsen; ”et al.” fx: (Hansen et al. 1996:33). Referencer: Det ledende princip er at anføre eller fremhæve det, man i forhold til normale bibliotekssystemer skal bruge for at finde eller skaffe referencen selv eller via bibliotekar, helst i den rækkefølge, man normalt vil gribe sagen an. Der kan kun refereres til skriftligt materiale. Mundtlige udsagn – eller interviews – kræver præcisering i noter med angivelse af ophavsmand, tid, sted osv. Ved det første navn, dvs. det navn man søger på, nævnes efternavn først og derefter fornav(ne) (evt. forkortet). Det gælder også for førsteforfatteren til et samleværk, hvori man finder en anført artikel. Alle andre navne skrives som de siges, dvs. med fornavne eller forbogstaver først. Rækkefølgen af oplysningerne er følgende: Efternavn, fornavn/forbogstaver, evt. andre navne, redaktion (hvor det er relevant), årstal, titel (i kursiv ved bøger, i anførselstegn ved tidsskrifter og ved bidrag til samleværker, hvor det da er tidsskriftets navn eller samleværkets titel, der kursiveres), herefter trykkested og forlag med kolon imellem. Er referencen på engelsk skrives der ”and” før sidste forfatter (og komma mellem de andre) ligesom der skrives ”in” ved samleværker og (ed.) eller (eds.) ved redigerede bøger. Derudover skives navneord som hovedregel med stort (specielt hvis det er amerikanske tekster). Bøger/monografier: Her kursiveres titlen på bogen, hvorefter anføres trykkested og forlag. Fx: Hansen, Erik Jørgen &,Bjarne Hjorth Andersen 2000: Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode. København: Hans Reitzel Artikler i tidsskrifter: Titlen på artiklen sættes i anførselstegn. Tidsskriftets navn kursiveres. Nummer og årgang skrives i tal adskilt fra tidsskriftets navn med et komma [dvs. uden at skrive ”Vol.” eller ”Årgang”]. Fx: Bloch, Charlotte 1994: ”Skam, stolthed og sociale bånd”. Dansk Sociologi, Nr. 4, 1994:56-70. Artikler i samleværker: Generelt kombinerer man retningslinierne fra artikler med retningslinierne for bøger. Her er det bogen, der kursiveres, mens artiklens titel sættes i anførselstegn. Fx: Mortensen, Nils 1990: ”Normer”, i Gundelach, Peter et al. (red.): Sociologi under forandring. København: Gyldendal. Betænkninger/rapporter: Her er det ofte en institution, der anføres som forfatter, endda ofte den samme, der optræder som forlag. Fx: Socialministeriet 1994: Socialpsykiatri mellem system og bruger. 6. rapport. Projekt socialpsykiatri 15-M. København: Socialministeriet Oplæg/Papers: Her er det arrangementet, der fremhæves (for at andre evt. kan finde frem til kilden, hvis ikke den er i biblioteket). Fx: Bourdieu, P. 1999: “The Craft of Danish Sociology”. Paper to the conference: “Strategies and Perspectives”, The Danish Sociological Association, Copenhagen, December 25-26. Aviser/blade mv.: Ved ledere anføres avisens navn som forfatter, årstal og dernæst titel, dato (uden årstal, evt. ved at skrive måned med bogstaver) og sidenummer. Ved indlæg er det forfatter, år, titel, dato, sidenummer. Fx: Information 1997: ”Forår på Balkan”. Leder, d. 6. februar. Kuperman, Sofia 1997: ”I Danmark er jeg ikke født – her har jeg hjemme”. Information, d. 19-20. april.