Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofællesskaber

  • Ulrich Beck

Abstract

Såvel vestlige som ikke-vestlige moderne samfund står over for kvalitativt nye problemer, som udgør det ”kosmopolitiske imperativ”: Samarbejd eller forgå! Dette kosmopolitiske imperativ opstår på grund af globale risici: Atom- og miljøkatastrofer, teknologiske og økonomiske risici affødt af radikaliseret modernitet og utilstrækkeligt regulerede finansmarkeder osv. Disse nye globale risici indebærer mindst to konsekvenser: For det første fungerer de som mødested for det ”hjemlige” og det ”fremmede”, hvilket skaber en daglig global opmærksomhed. For det andet bliver vi derfor nødt til at redefinere det begreb om forestillede fællesskaber, som Benedict Anderson så smukt har formuleret for os. Resultatet af denne verdensomspændende indbyrdes forbundenhed er dog ikke en – ren – normativ kosmopolitanisme i form af en verden uden grænser. I stedet producerer disse risici en ny ”uren” kosmopolitisering – den globale anden er iblandt os. Det, der fremkommer, er en universel mulighed for ”risikofællesskaber”, som opstår, etableres og bliver klar over deres kosmopolitiske sammensætning – ”forestillede kosmopolitiske fællesskaber”, som kan opstå i erkendelsen af, at farer eller risici ikke længere kan begrænses socialt i tid eller rum. ENGELSK ABSTRACT: Ulrich Beck: Cosmopolitanism as Imagined Communities of Global Risk Modern societies – Western and non-Western alike – are confronted with qualitatively new problems, which create the ”cosmopolitan imperative”: coope-rate or fail! This cosmopolitan imperative arises because of global risks: nuclear risks, ecological risks, technological risks, economic risks created by radicalized modernity and insufficiently regulated financial markets, etc. These new global risks have at least two consequences: firstly, they mix the ”native” with the ”foreign” and create an everyday global awareness; and secondly therefore, they compel us to redefine the concept of imagined communities, so beautifully outlined by Benedict Anderson. However, the result of global interconnectedness is not a pure, normative cosmopolitanism of a world without borders. Instead, these risks produce a new ”impure” cosmopolitization – the global other is in our midst. What emerges is the universal possibility of ”risk communities” which spring up, establish themselves and become aware of their cosmopolitan composition – ”imagined cosmopolitan communities” which might come into existence in the awareness that dangers or risks can no longer be socially delimited in space or time. Key words: Methodological nationalism, impure cosmopolitization, causal responsibility, imagined communities of global risk, the cosmopolitan turn.
Published
2012-03-22