I Danmark ender ægteskaber langt oftere i skilsmisse, end ægteskaber i Tyrkiet gør. På baggrund af registerdataanalyser viser denne artikel, at skilsmisser blandt indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet er blevet stadigt hyppigere gennem de sidste tre årtier, hvor niveauet er steget fra det lave tyrkiske til det højere danske niveau. Interviews med fraskilte tyrkiske mænd og kvinder i Danmark såvel som i Tyrkiet viser, at denne stigning blandt andet kan tilskrives ændrede magtforhold imellem kønnene. Her giver danske samfundsstrukturer som adgang til lønarbejde, uddannelse og sociale ydelser kvinderne bedre muligheder for at forlade dårlige ægteskaber, uanset at der ofte er modstand herimod i familier og netværk. Andre skilsmisser udspringer af generationelle konflikter over partnervalg og over, hvordan ægteskaber overhovedet bør etableres. Endelig har også mulighederne for, at familiesammenførte ægtefæller kan opnå egen opholdstilladelse, betydning i nogle skilsmisser. Her ses, at nogle herboende ægtefæller benytter sig af muligheden for simpelthen at skaffer sig af med uønskede partnere ved at få dem sendt tilbage til Tyrkiet. Samlet set dokumenterer artiklen, at migrationens voldsomme forandringer også slår igennem som spændinger over, hvad ægteskaber bør og ikke bør være, hvornår de kan opløses og af hvem.
ENGELSK ABSTRACT:
Anika Liversage: Turkish Divorces in Denmark
Divorce is more frequent in Denmark than in Turkey. This article analyses register data from the Danish divorce registers to show that the divorce rate among Turkish immigrants and their descendants in Denmark has increased from the low Turkish to the higher Danish level during the last three decades. Based on interviews with divorced Turkish men and women living in Denmark and Turkey, the article argues that one reason for this increase in divorce is that access to waged work, education and social support in Denmark gives Turkish women better possibilities for leaving bad marriages, despite social pressures against doing so. Some divorces spring from generation conflicts about how marriages are to be formed in the first place. Some divorces are instigated by a migrant spouse’s inability to obtain a residence permit in Denmark, a situation of unequal power relations that enables the partners living in Denmark to simply dispose of such spouses by having them sent back to Turkey. The article shows that the upheavals of migration are mirrored in tensions over what marriages should and should not be, when they can be ended, and by whom in the Turkish immigrant group.
Key words: Divorce, Turkish immigrants, migration, gender, transnational social spaces.
