Ungdomsforskningen har længe været optaget af spørgsmål, der vedrører unges identitetsdannelse. De seneste årtier har denne optagethed fået næring fra en række dagsordensættende samfundsvidenskabelige teorier, som har udvist en betydelig interesse for at udforske selvet, der tilsyneladende er blevet destabiliseret, rekonstrueret og rehabiliteret i en uendelighed. Selvet synes at have fået status som en slags prisme, som de samfundsvidenskabelige teorier anskuer de aktuelle samfundsforandringer igennem. Denne tilbøjelighed kan også spores i ungdomsforskningen, der i stigende grad har indkredset unges livssituation og orienteringsformer gennem studier, som fokuserer på de muligheder og begrænsninger, der præger unges selvkonstruktion i forskellige sociale og kulturelle kontekster. Det gælder også denne artikel, der med udgangspunkt i modernitetsteoretiske og poststrukturalistiske perspektiver på ungdomslivet retter søgelyset mod de udfordringer, som selvkonstruktionen afføder blandt en gruppe unge, der har mistrivselsproblemstillinger inde på livet, der på forskellig vis udtrykker sig i forhold til selvet. Med udgangspunkt i interviews analyseres de sammenhænge mellem mistrivsel og selvkonstruktion, de unge selv etablerer i deres beretninger om henholdsvis valg og selvkonstruktion, forestillingen om det perfekte ungdomsliv samt de selvoptimeringsstrategier, de anlægger for at dæmme op for det, de betragter som egne utilstrækkeligheder.
ENGELSK ABSTRACT:
Niels Ulrik Sørensen and Jens Christian Nielsen: A Completely Normal Perfect Self. Constructions of the Self in Young People’s Accounts of Lack of Well-being
Youth research has been preoccupied by young people’s identity construction. Lately this preoccupation has been fueled by a number of agenda setting theories within social studies, which have made an equal number of attempts to deconstruct, reconstruct and re-conceptualize the self. The self seems to have become a prism through which social theories grasp important social changes. This tendency has also been prevalent in youth research, which increasingly tends to grasp young people’s lives and perspectives in terms of issues relating to construction of the self. Inspired by modernity and poststructuralist theories, this article explores the challenges relating to constructions of the self among a group of young people who fail to thrive and who understand and express this failure as a failure of their construction of their self. On the basis of qualitative interviews the article explores the connections they establish between important choices and construction of their self, their notions of the perfect youth life and their strategies to stem what they consider their own imperfections.
Keywords: youth, individualization, identity construction, self construction, lack of well-being, imperfection.
