Denne artikel skitserer Kierkegaards indflydelse på sociologien i det 20. århundrede. Med udgangspunkt i den ungarske sociolog Arpad Szakolczais metodiske begreb om sociologiens ”baggrundsfigurer”, argumenteres det, at Kierkegaard ofte har udøvet en ”skjult”, men afgørende indflydelse på en lang række tænkere inden for den klassiske sociologi, såsom Simmel, Mannheim, Weber, Adorno og Frankfurterskolen. I forlængelse heraf argumenteres det, at Foucaults sene forfatterskab udviklede sig i en intim dialog med Kierkegaards skrifter. Derfor bør Kierkegaard også anerkendes som en nøglefigur for den kritiske teori. Artiklen har som overordnet mål at klargøre Kierkegaards relevans for den sociologiske teoridannelse og den nutidige samfundsforståelse.
ENGELSK ABSTRACT:
Bjørn Thomassen: Stages on Sociology’s Way: Søren Kierkegaard and the Social Sciences
The aim of this article is to ascertain Kierkegaard’s relevance for sociological theory formation as well as diagnostic understandings of contemporary society. The article surveys Kierkegaard’s influence on sociology in the 20th century. Drawing on the Hungarian sociologist Arpad Szakolczai’s methodological concept of ”background figures”, it argues that Kierkegaard has often exercised a ”hidden” but decisive influence on a series of thinkers in classical sociology, including Simmel, Mannheim, Weber, Adorno and the Frankfurt school. The article also argues that Foucault’s late authorship developed in an intimate dialogue with Kierkegaard’s writings. For these reasons, Kierkegaard must also be recognized as a key figure for critical theory.
Keywords: Kierkegaard, Mannheim, Simmel, Weber, Foucault, critique.
