Traditionelt i klasseteori anses akademikere for en relativt privilegeret samfundsgruppe
med små interne forskelle. Teorierne tager dog ikke i udpræget
grad højde for udbredelsen af prekære arbejdsforhold. En række empiriske
studier af det akademiske arbejdsmarked har peget på, at der er sket en udbredelse
af atypisk arbejde herhjemme og i det øvrige Europa. Med inspiration
fra Guy Standings nye klasseteori, forsøger denne artikel at vise, hvorvidt teorien
om prekariatet er en anvendelig tilgang til at forstå forskelle mellem akademikere.
Med data indsamlet fra European Social Survey (ESS) gennemføres
en specifik multipel korrespondanceanalyse (SMCA), der afsøger fem af Guy
Standings (2011) syv usikkerhedsformer for akademikere. Fra analysen kan vi
kortlægge tre forskellige klynger af akademikere: En overvejende majoritet i
et salariat og to minoritetsgrupper i henholdsvis en ’irregulære klynge’ og i et
decidere ’akademisk prekariat’. Vi konkluderer, at differentieringer i arbejdsmæssig
sikkerhed blandt akademikere er en valid måde at undersøge forskelle
blandt gruppens medlemmer. Samtidig påpeger vi, at atypisk ansættelse generelt
set kan anskues som prekære arbejdsforhold. De relativt store forskelle
mellem forskellige fagfelter understøtter de forklaringsmodeller på hierarkier
på arbejdsmarkedet, som man finder i mikroklasseteorien og de weberianske
teorier om ’social closure’. Endelig diskuterer artiklen hvorvidt prekære bør
anskues som et udpræget livsbaneforhold for yngre akademikere.
ENGELSK ABSTRACT
Torsten Geelan, Magnus Skovrind Pedersen and Malthe Øland Ribe:
The Academic Precariat
Theories of social class have traditionally described highly educated people
as a privileged group in society. However in the past decade several studies
of the academic labour market in Europe have shown that precarious forms
of employment are becoming increasingly common. This article assesses the
extent to which Guy Standing’s perspective on class and precariat is a fruitful
way of understanding labour market differentiation among university
graduates. It applies multiple correspondence analysis (MCA) to data from
the European Social Survey (ESS) to analyse five of Standing’s seven forms of
labour market insecurity in relation to the Danish labour market. Four idealtype
labour market positions are identified. These show substantial differences
between university graduates from different academic fields. The article
concludes by discussing the relationship between precarious employment
and life-course trajectories.
Keywords: Precarity, academics, labour market sociology, class theory, correspondence
analysis.
