Forskningsfrihed – status og refleksioner efter et projekt?

Forfattere

  • Heine Andersen

DOI:

https://doi.org/10.22439/dansoc.v29i4.5951

Referencer

Andersen, Heine 2018a. Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed. København: Hans Reitzels Forlag.

Andersen, Heine 2018b. »Artikler«. http://forskningsfrihed.hansreitzel.dk/artikler

Karran, Terence 2007. »Academic Freedom in Europe: A Preliminary Comparative Analysis«. Higher Education Policy. Vol. 20, iss. 3: 289-313.

Justitsministeriet 2014. Betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. Betænkning nr. 1553.

Karran, Terence, Klaus Beiter & Kwadwo Appiagyei-Atua 2017. »Measuring academic freedom in Europe: a criterion referenced approach. Policy Reviews in Higher Education. Vol 1, issue 2: 209-239.

Larsen, Anton Grau, Christoph Ellersgaard & Markus Bernsen u.å. Magteliten. Hvordan 423 danskere styrer landet. København: Politikens Forlag.

Merton, Robert K. 1968: »The Matthew Effect in Science«. Science, vol. 159, iss. 3810: 56-63.

Merton, Robert K. 1973. The Sociology of Science. Theoretical and Empirical Investigations. Chicago: Univerity of Chicago Press.

Olesen Larsen, Peder 2010. Stadier på forskningens vej. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Undervisningsministeriet 1977. Forskningsstyring med særligt henblik på de højere uddannelsesinstitutioner. Betænkning 794 afgivet af den af undervisningsministeriet d. 17. juni 1976 nedsatte arbejdsgruppe.

UNESCO 1997. Recommendation concerning the Status of Higher-Education Teaching Personnel. http://portal.unesco.org/en/ev.php-URL_ID=13144&URL_DO=DO_TOPIC&URL_SECTION=201.html. (Sidst besøgt d. 25. oktober 2018).

Universitetsevalueringen 2009. Evalueringsrapport. København: Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling.

Downloads

Publiceret

2019-02-28