Skal fritiden være i faste rammer? Fritidsorganisatoriske potentialer mellem planlægning og planløshed

Resumé

Artiklen indskriver sig som en nutidig og kritisk refleksion over en mangeårig tradition for at etablere fritidsrum for unge i Danmark, som i høj grad
har været betonet af, at voksne har defineret unges fritidsrum. De seneste
årtier er alternativt organiserede fritidsformer imidlertid begyndt at finde
uformelt og formelt fodfæste i Danmark. Artiklen omhandler fænomenet semiorganiseret gadeidræt. På baggrund af et etnografisk feltarbejde analyserer
artiklen, hvordan unge gadeidrætsudøverne ikke blot ønsker at praktisere en
bevægelsespraksis, som skateboarding eller klatring, men at etablere fundamentet for den. Gennem begrebet institutionslogikker viser artiklens analyse,
hvordan semiorganiseret gadeidræt beror på institutionslogikker, som differentierer sig fra hidtil etablerede fritidsorganiseringer i Danmark. Disse fritidsrum er sensitive over for gadeidrætspraksisser, som opstår in situ, og hvor
unge kan være med til at definere deltagelsesformen, bl.a. ved at udforske og
lege med stedslige, materielle og sociale potentialer. I denne proces er de unge
ikke afvisende overfor dialog med eksterne parter som kommune, fonde og
andre interessenter, men efterspørger et samarbejde, såfremt det ikke er på
bekostning af centrale institutionslogikker, som de organiserer sig på baggrund af. Artiklen diskuterer fritidsorganisatoriske potentialer mellem planlægning og planløshed og rejser nogle aktuelle spørgsmål, som angår kriterier
for samarbejde og bevillinger fra eksterne institutioner og fonde.