Pædagogik som fabrik

Kognitiv kapitalisme, levende viden og institutionel børnepasning

Forfattere

  • Magnus Andersen

DOI:

https://doi.org/10.22439/dansoc.v32i3.6732

Resumé

Denne artikel konceptualiserer det kulturanalytiske greb pædagogik som fabrik til at indkapsle den historiske rationalisering og standardisering af viden indenfor børnepasning i Danmark som et paradigmatisk eksempel på, hvordan den kognitive kapitalisme koloniserer velfærdsstatens institutioner. Artiklen diskuterer, hvordan en igangværende reorganisering af velfærdsstatens institutioner må ses i sammenhæng med en politisk økonomisk udvikling, hvor forsøget på at indfange de produktive potentialer ved ’levende viden’ har fået en central betydning for kapitalismens akkumuleringsregime. Som eksempel undersøger artiklen de sidste fire årtiers institutionalisering af børnepasning, professionalisering af det pædagogiske arbejde og standardisering af den pædagogiske viden. Analysen demonstrerer, hvordan velfærdsinstitutioner såsom børnepasning transformeres til et instrument til udvinding af værdi for den kognitive kapitalisme. Pædagogik bliver med andre ord transformeret til en fabrik.

Forfatterbiografi

Magnus Andersen

Ph.d. Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet

Downloads

Publiceret

2022-10-17