Redaktørens forord
DOI:
https://doi.org/10.22439/dansoc.v33i2.7003Resumé
Dette åbne nummer af Dansk Sociologi består af fire originale forskningsartikler, tre boganmeldelser og fem ph.d.-omtaler. Artiklerne har trods deres forskellige temaer og tilgange det til fælles, at de klart relaterer sig til, og kommenterer på, samtidige politiske prioriteter og indsatser. Vi møder således de seneste års »tryghedspakker« i spørgsmålet om, hvordan utryghed hænger sammen med udsathed for kriminalitet; »parallelsamfundsaftalen« i spørgsmålet om, hvorvidt risikofaktorerne for at unge får en sigtelse varierer imellem udsatte og ikke-udsatte boligområder; den statslige udflytning af arbejdspladser i spørgsmålet om, på hvilke præmisser denne udflytning af arbejdspladser og institutioner sker; samt »klimavalget« i spørgsmålet om, hvorvidt vi ud fra valget i 2019 kan se systematiske aldersforskelle i vælgernes prioritering og holdning til den grønne dagsorden. Tilsammen illustrerer artiklerne den kontinuerlige og vigtige sociologiske refleksivitet i mødet med samfundets regulering og styringsforsøg.