Analyser af storbyen har i adskillige år udgjort et væsentligt element i Zygmunt Baumans sociologiske samtidsdiagnoser af den postmoderne eller flydende moderne verden. For Bauman udgør byen et mikrokosmos, hvori tidstendenser i særlig grad, og som forløbere for det øvrige samfunds og menneskehedens udvikling som helhed, kan skimtes. Det er også i byen, at mange af de særlige problemer og fænomener, der konfronterer og kendetegner vores samtid, forstørres og forstærkes. Storbylivet bliver således for Bauman en sociologisk optik, hvorigennem fænomener så som frygt, usikkerhed, fremmedhed (og fremmedhad), militarisering, privatisering og meningsudtømning i særlig udpræget grad kan aflæses.
