Frihed som økologisk sensibilitet

mod et nyt begreb om forholdet mellem menneske og natur

Resumé

Denne artikel undersøger forholdet mellem menneske og natur i lyset af den økologiske krise og tesen om ’det antropocæne’. Artiklen argumenterer for, at eksisterende sociologiske frihedsbegreber ikke levner tilstrækkeligt plads til naturen som et meningsgivende og selvberoende værdifuldt Andet, og at der for at kunne etablere en bæredygtig social orden, som svarer på klimakrisen, er brug for et nyt og naturinkluderende frihedsbegreb, som korresponderer med og legitimerer denne orden.

Artiklen består af fire dele. Artiklens første del indkredser gennem filosofiske og samfundsdiagnostiske bidrag, hvordan naturen i moderniteten er forsvundet eller blevet konstrueret som død materie og forbinder denne bevægelse med et subjektivt naturtab og en svigtende natursensibilitet. Artiklens anden del undersøger naturens status i eksisterende sociologiske frihedsbegreber. I tredje del introduceres tre teoretiske perspektiver fra tre forskellige teoretiske traditioner – fænomenologi, kritisk teori og nymaterialisme – som bruges til at pege på en ny forståelse af relationen mellem menneske og natur, som i artiklens sidste del bringes i dialog med de traditionelle sociologiske frihedsbegreber med henblik på at formulere et nyt frihedsbegreb, som betegnes frihed som økologisk sensibilitet.