I meget høj grad

Om udviklingen og udbredelsen af tommelfingerregler til surveys

Abstract

I 2004 påpegede Henning Olsen i en artikel i Dansk Sociologi, at litteraturen om surveys på den tid var karakteriseret ved “common sense-regler”, der ofte var enten diffuse eller gensidigt eksklusive (Olsen 2004). Der er med andre ord gået 20 år, siden denne kritik af tommelfingerregler blev fremsat. Ønsket om at opstille tommelfingerregler for surveys er dog ikke en ny for teelse, og det er budskabet om, at det vanskeligt lader sig gøre, heller ikke (Alwin 1977, 2014). Til gengæld er der siden da sket en ændring i udbredelsen og teknologien til surveys. Det er ikke længe siden, at spørgeskemaer udsendt via internettet blev behandlet som en ny og særskilt metode. Her kunne man som læser opleve at blive advaret imod at udsende spørgeskemaer elektronisk, da det kunne opfattes som useriøst (se f.eks. Lungholt & Metelmann 2011; Madsen & Grønbæk 2010). De fleste surveys udsendes efterhånden elektronisk og med begrænset brug af personlige interviewere eller postomdeling. Spørgsmålet om, hvordan spørgeskemaer konstrueres mest hensigtsmæssigt, berøres også i mange bøger og artikler, der ikke har surveys som det primære emne. Det er ofte bøger om kvantitative metoder eller anvendt statistik mere generelt. Denne type af bøger går dog sjældent i dybden med, hvordan man konkret kan modvirke målefejl som følge af formuleringen af spørgsmål og svarkategorier. Man kan derfor undre sig over, hvorfor tommelfingerregler til surveys stadig findes.