Artiklen fremstiller en kommunikativ planteori, hvori borgernes magt anskues som en ressource, der fremmer langsigtethed i modsætning til kortsigtede investorinteresser i den offentlige planlægning. Først skitseres tre overordnede planparadigmer – traditionel synoptisk, inkrementel og deltagerorienteret planlægning. Hertil føjes en kritisk diskussion af forskellige teorier inden for det sidstnævnte. I lyset heraf hævdes det, at planlæggende myndigheder oftest ser borgerdeltagelsen som et problem frem for et potentiale. Artiklen gør op med et sådant syn og bestemmer a) planbegrebet ud fra en habermasiansk teori om den kommunikative handlen og magt, b) viser, at borgernes deltagelse er nødvendig for at sikre de etiske og æstetiske rationaliteters inddragelse i planprocessen, og c) at borgerne kan udgøre en modmagt til kortsigtede investorinteresser i planlægningen, ved d) at styrke hensynet til langsigtede løsninger og almene goder. Derved bliver kommunikativ planlægning en alternativ position hvad angår magt. Dette ses som en strukturel nødvendighed til sikring af bæredygtighed og demokratisk retfærdighed i planlægningen. Artiklen begrebsliggør forskellen på planlægning og politik og viser, hvorfor magt må begribes forskelligt i de to tilfælde, da magt i det førstnævnte konstitueres i den aktuelle proces og ikke er givet på forhånd. Det gør det muligt for borgerne at påvirke planprocessen på en meget mere direkte facon.
ENGELSK ABSTRACT:
Bo Elling: Citizens as a Counter Power in Planning
This article presents a theory of communicative planning in which citizens’ power is conceived of as a resource in long-term planning as opposed to the short-term interests of investors in public planning. Its point of departure is the presentation of three planning paradigms – traditional synoptic, incremental and participatory planning. There is also a critical discussion of different theories of the latter paradigm. The article argues that planning authorities often regard public participation as a problem rather than a potential. The article dismisses this conception and a) conceptualizes planning on the basis of Habermas’ theory of communicative action and power, b) shows that the participation of citizens is necessary to secure the inclusion of ethical and aesthetic rationalities in the planning process, c) shows how citizens may constitute a counter power to short-term investor interests in planning by d) strengthening the respect for long-term solutions and the common good. In this way, communicative planning is an alternative position on power. This becomes a structural necessity when it comes to securing sustainability and democratic justice in planning. With this in mind, the article conceptualizes the difference between planning and politics, and shows why power should be thought of differently in the two, since in the former, power is constituted in the actual process, not given in advance. This makes it possible for citizens to influence the planning process in a much more direct way.
Keywords: citizens participation, communicative rationality, planning actions, citizens power, legitimacy.
