Virtuel organisering og integration: fra transaktionsøkonomi til netværksøkonomi via informationsteknologi

Forfattere

  • Søren Dejgaard

Resumé

Formålet med denne artikel er at pege på de nye samarbejdsformer mellem virksomheder, som muliggøres af informationsteknologi. Vinklen er at betragte informationsteknologi som den drivende faktor i etableringen af forskellige netværkskonstellationer mellem virksomheder. Dermed er fokus at undersøge samt afklare indholdet af de begreber samt processer, som samlet bruges til at beskrive virtuelle organisationsformer. Som udgangspunkt vil vi illustrere afstanden mellem den traditionelle økonomis virksomhedsbegreb og de koordinationsintensive strukturer, der er opstået på grund af informationsteknologi. Herefter opdeles de koordinationsintensive strukturer i tre samarbejdsmønstre: Elektroniske markeder, private exchange og virtuel integration. Slutteligt sættes samarbejdsmønstrene i forbindelse med tre forskellige integrationsprocesser, rettigheder, assimilering og differentiering, der forklarer, hvad der samler hhv. adskiller de forskellige samarbejdsformer. Keywords: Virtuelle organisationsformer, virksomhedsbegrebet, informationsteknologi, koordination, elektroniske markedspladser, private exchange, virtuel integration, rettigheder, assimilering, differentiering.

Downloads

Publiceret

2005-09-29

Nummer

Sektion

Artikler