En empirisk analyse af hvorledes antallet af fejl reduceres i forbindelse med værdiforringelsestest
Forfattere
Christian Petersen
Thomas Plenborg
Resumé
Dagsværdier bliver stadig oftere anvendt som målingsmetode ved opgørelse af aktiver og forpligtelser. Mens dette forekommer naturligt for finansielle aktiver og forpligtelser, synes det mere kontroversielt at anvende dagsværdier ved opgørelse af goodwill. Fastlæggelse af værdien af goodwill er teknisk udfordrende og forbundet med et stort element af skøn. I denne undersøgelse fokuseres på de tekniske problemstillinger, der er forbundet med værdiforringelsestest. Undersøgelsen bygger således videre på Hansem m.fl. (2007a+b), der påviser, at virksomheder begår en række tekniske fejl i forbindelse med værdiforringelsestest.
I denne artikel forsøger vi at identificere særlige virksomhedskarakteristika, som kan forklare fejl begået ved værdiforringelsestest. Vi finder, at mindst to forhold kan forklare de fejl, der begås ved gennemførsel af værdiforringelsestest. Således begår virksomheder, der udarbejder manualer og hvor værdiforringelsestesten gennemføres af personer med en betydelig erfaring indenfor værdiansættelse af virksomheder, signifikant færre fejl end øvrige virksomheder. Til gengæld kan virksomhedskarakteristika som størrelse, tidsforbrug per værdiforringelsestest, antal opkøb samt anvendelse af identisk værdiansættelsesmodel på tværs af CGUer (cash generating units) ikke (statistisk set) forklare fejl begået ved implementering af værdiforringelsestest.
Vi vurderer, at vores undersøgelse vil være af væsentlig interesse for virksomheder, revisorer, regnskabsudstedende organer samt regnskabsbrugere.