Implementering og anvendelse af nyere ledelsesteknologier i den kommunale sektor

Forfattere

  • Christian Nielsen University of Aalborg
  • Steen Nielsen Aarhus School of Business, University of Aarhus

Resumé

New Public Management vedrører transformeringen af ledelse i den offentlige sektor, bl.a. ved introduktion af nye krav til de offentlige ledere, herunder at skulle stå til regnskab for ressourceforbrug, kvaliteten af de leverede ydelser samt en fornuftig anvendelse af skatteborgernes penge. En central del af New Public Management bevægelsen er derfor introduktionen af nye økonomistyringsteknikker og ledelsesmodeller. Denne artikel fokuserer på kendskab, udbredelse, prioritering og nytten af sådanne tiltag i kommunalt regi og sætter fokus på, hvorvidt økonomistyringsteknikker og ledelsesmodeller, udviklet til private virksomheder, også har en fremtid i den offentlige sektor. Via en spørgeskemabaseret undersøgelse med udgangspunkt i svar fra 290 respondenter belyser vi også viden om og anvendelsen af nyere økonomistyringsteknikker, omkostningsallokerings-teknikker, kvalitetsmålinger, benchmarking og målinger på projektniveau. Resultaterne indikerer, at viden om konkrete ledelses- og præstationsmålingsteknikker er forbavsende høj, også selvom respondenterne ikke selv anvender metoderne. Dette støttes endvidere af en faktoranalyse som viser, at respondenterne i høj grad kender elementerne i de forskellige typer af modeller.

Downloads

Nummer

Sektion

Artikler