Indkøb i den offentlige sektor udgør en stadig større andel af det samlede offentlige budget. Offentligt indkøb er underlagt andre krav end indkøb i den private sektor. Der er bl.a. krav om at få mest muligt for pengene gennem åben og fair
konkurrence. Dette søges sikret gennem offentlige udbudsregler. Denne artikel sætter fokus på de offentlige udbudsregler og sammenligner denne indkøbspraksis
med det tilsvarende i den private sektor. Studier af den eksisterende litteratur viser, at det er et begrænset antal bidrag, der sammenligner offentlig og privat indkøbspraksis. Artiklen bygger på case-studier af to relationer – henholdsvis en
offentlig-privat relation og en relation med to private virksomheder. I den offentlige sektor lægges der vægt på gennemskuelighed for at sikre de bedst mulige priser. Denne måde at indkøbe på betyder bl.a., at der i mindre grad bliver gjort forsøg på at inddrage mulige leverandørers erfaringer med at løse opgaver og herigennem opnå mulige læringsbetingede fordele. Der ses i det private erhvervsliv i
højere grad på muligheden for at opnå andre fordele end dem, som knytter sig til priser. Dette gør, at indkøbet, og dermed relationsformen, afpasses efter det behov, som eksisterer. Artiklen rejser således spørgsmålet om det ikke også ville være
hensigtsmæssigt at betjene sig af flere relationsformer i offentligt indkøb.
