Virksomhedens bæredygtighed - En teoretisk diskussion af paradokser i standardisering af bæredygtighed
Forfattere
Mai S. Linneberg
Copenhagen Business School
Christa Thomsen
Resumé
Litteraturen viser, at virksomhedens bæredygtighed konstitueres og giver mening i den konkrete kontekst, som virksomheden befi nder sig i; det vil sige i en dialog mellem virksomheden og dennes specifi kke interessenter. Bæredygtighed forstås altså primært som et lokalt fænomen. Standarder og standardisering er i stedet en generel styringsmekanisme, der i udgangspunktet søger globale løsninger. Selvom bæredygtighed og standardisering som begreber trækker i modsatte retninger, skal danske virksomheder i praksis i stigende grad forholde sig til standardiseringen af bæredygtige praksisser. Et eksempel herpå er ISO 26000, der er det hidtil mest vidtrækkende eksempel på standardisering af bæredygtighed. Standarden er udviklet i 2010, og Dansk Standard udgav i december 2010 en dansk uddybning, som de lægger op til vil være certifi cerbar (ISO, 2010). I artiklen anlægger vi et paradoksperspektiv, som forudsætter, at sådanne krydspres er produktive frem for hæmmende. Dermed spørger vi, hvordan virksomheden kan tage en både/og tilgang til standardisering og bæredygtighed frem for en måske mere umiddelbar enten/eller tilgang.