Partnerskaber mellem virksomheder og NGOer – Når organisationer taler med og forbi hinanden

Forfattere

  • Esben Rahbek Gjerdum Pedersen Copenhagen Business School
  • Janni Thusgaard Pedersen
  • Per Østergaard Jacobsen

Resumé

Denne artikel belyser virksomheder og frivillige organisationers (NGOers) syn på partnerskaber. Artiklens grundlæggende antagelse er, at én af årsagerne til samarbejdsproblemer skal findes i deltagernes forskellige opfattelser af, hvad partnerskaber er, og hvad de skal bruges til. Virksomhederne og NGOernes oplevelse af partnerskaber undersøges ved hjælp af to spørgeskemaundersøgelser, der blev gennemført i forbindelse med konferencen »CSR2010-NGO meets Business« i september 2010. 552 virksomheder (75%) og 188 NGOer (25%) besvarede spørgeskemaet. Undersøgelsen indikerer, at virksomheder og NGOer ser forskelligt på, hvorfor førstnævnte arbejder med CSR, ligesom de to grupper af respondenter tilsyneladende ikke har den samme oplevelse af partnerskabernes grad af forpligtelse. Resultaterne understreger betydningen af behovsafstemning i forbindelse med etableringen af partnerskaber mellem virksomheder og NGOer.

Downloads

Publiceret

2012-04-25

Nummer

Sektion

Artikler