Bestyrelsessammensætning og finansiel performance i børsnoterede virksomheder: belyst i et corporate governance perspektiv
Forfattere
Caspar Rose
Copenhagen Business School
Resumé
Artiklen beskriver bestyrelsessammensætningen i danske børsnoterede virksomheder, som analyseres med udgangspunkt i diskussionen om god corporate governance. Nørby-udvalgets rapport om god corporate governance indeholder bl.a. en række konkrete anbefalinger om, hvordan bestyrelsen bør sammensættes. Denne analyse søger at undersøge, om der kan identificeres nogle specifikke bestyrelsesstrukturer, der øger selskabernes finansielle performance. Undersøgelsen viser imidlertid, at dette ikke er tilfældet. Det gøres således gældende, at Københavns Fondsbørs krav til virksomhederne om ”comply or explain” i den sammenhæng er uheldig, da øget compliance vedrørende Nørby-udvalgets bestyrelsesanbefalinger ikke øger selskabernes værdiskabelse. Der argumenteres for, at en effektiv bestyrelsessammensætning afhænger specifikt af den enkelte virksomhed, samt at bestyrelsens rolle og virke især er udslagsgivende, når et selskab befinder sig i en krisesituation eller på anden måde er under eksternt pres.
Forfatterbiografi
Caspar Rose, Copenhagen Business School
Lektor
Institut for International Økonomi og
Virksomhedsledelse
Copenhagen Business School