Benchmarking er blevet udbredt som måde at
evaluere de offentlige organisationers effektivitet
og på sektorniveau sikre at de politisk
vedtagne målsætninger forfølges. Denne artikel
belyser, hvorledes tre offentlige virksomheder
i forsyningssektoren opfatter indførelsen af
resultatbenchmarking, hvorledes der ledelsesmæssigt
reageres på det, hvilke handlinger det
giver anledning til og hvilke dilemmaer det fører
med sig. Der lægges særlig vægt på at vurdere,
om indførelsen af benchmarking resulterer i
reelle ændringer i virksomhederne, og hvordan
der reageres på et styringspres, der medfører
rationaliseringer, der udfordrer den eksisterende
faglige forståelse. Metodologisk tages der
udgangspunkt i etnometodologi med anvendelse
af accountbegrebet, hvor den primære dataindsamling
har fundet sted gennem interview med
praktikerne.
