Kommunalreformen og sundhedsvæsnet: en forbedring?

Abstract

På sundhedsområdet har reformen ført til ændringer af struktur: fra 14 amter til 5 regioner; opgavefordelingen er blevet ændret så kommunerne får større ansvar for forebyggelse, sundhedsfremme og genoptræning og endelig er finansieringen ændret. Regionerne må ikke som i amtstiden opkræve skatter, men får penge til sundhedsopgaven som bloktilskud fra staten, ligesom kommunerne er blevet medfinansierende af det regionale sundhedsvæsen, fordi man betaler et vist beløb til regionen, hver gang en borger i kommunen benytter det regionale sundhedsvæsen. Ideen med det sidste er at igangsætte en substitutionsproces. En hurtig analyse sætter imidlertid afgørende spørgsmålstegn ved denne antagelse. Hertil kommer, at fjernelsen af retten til skatteudskrivning gør det omkostningsfrit for regionerne at optræde sammen med andre interessent-grupper, som til enhver tid kræver flere ressourcer fra regering og Folketing. Dette kan let føre til øgede vækstprocenter for sundhedsudgifterne. Alt i alt peger ændringen af finansieringen i retning af en central svaghed ved reformen med potentiale til at skabe ustabilitet i grundkonstruktionen.