I denne artikel viser jeg, hvordan et relativt nyt og uudforsket ledelsesperspektiv, som jeg vil kalde positioneringsskolen, udgør et frugtbart supplement til de to traditionelle ledelsesskoler, nemlig kontrolskolen og frigørelsesskolen. I modsætning til disse skoler lægger positioneringsskolen op til at ledelse bør orientere sig udad mod organisationens diskurser og ikke indad mod medarbejderens indre tilbøjeligheder. I denne kontekst handler ledelse om at forme et diskursivt felt, der sandsynliggør hensigtsmæssige forhandlinger af identitet blandt medarbejderne. Et casestudie af et tværfagligt team i sundhedssektoren illustrerer disse forhold. Casen viser, at en lighedsdiskurs dominerer organisationens sociale felt med det
resultat, at medarbejdernes resurser i form af viden og erfaringer inddrages i relativt ringe grad i teamets beslutningsprocesser. Afslutningsvist diskuterer jeg hvilke ledelses- og forskningsperspektiver, denne analyse lægger op til.
