Strategi og struktur når krisen kradser

Abstract

I midten af 1990'eme ændrede de nationale markeder for tomater til friskkonsum i Skandinavien og England sig betydeligt efter en stabil udviklingsperiode siden anden verdenskrig. Spilleregleme havde ændret sig, og de nationale producenter var - og er - i krise. Men der er stor forskel på, hvorledes de enkelte gartnerier evner at bevare deres levedygtighed i den nye situation. Denne artikel baserer sig pa en nærmere undersøgelse af fire af disse tomatgartnerier. Formålet med undersøgelsen var at give gartneriejeme en forståelsesramme for udviklingen af deres gartnerier og bidrage med handlingsorienterede anvisninger for, hvorledes denne udvikling kan påvirkes. Artiklen resumerer hovedresultateme af denne undersøgelse. Med udgangspunkt i begrebeme effektivitet og efficiens viser det sig, at disse er tilknyttet forskellige dele af gartneriernes strukturer. Forskelle i gartneriemes effektivitet hænger sammen med den del af deres struktur, der forbinder dem med deres omgivelser. Efficiens er en funktion af gartneriemes inteme strukturer og har traditionelt spillet en vigtig rolle for deres udvikling. Men det nytter ikke noget at være god til at producere en vare, der ikke længere efterspørges, og derfor har gartnerier, der har prioriteret deres effektivitet, tilsyneladende bedre udviklingsmuligheder end gartnerier, der har prioriteret deres efficiens. Gartneren må derfor forlade sit gartneri for at undersøge, om omgivelseme ændrer sig på en måde, der truer gartneriets effektivitet. Mens der er forskellige levedygtige strategier, må disse reflektere muligheder og begrænsninger i omgivelseme. Informationer om disse kan kun opnås gennem informationskanaler, der forbinder gartneriet med dets omgivelser.