I forskning og i praksis er der en voksende opfattelse af, at tætte partnerskaber og langsigtede relationer bidrager med større profit end andre relationstyper. I denne artikel argumenteres for, at dette set i et større perspektiv ikke nødvendigvis behøver at være tilfældet, idet en række faktorer i omgivelserne skaber et stadigt stigende forandringspres og dermed ændrer forudsætningerne, hvorunder virksomheder mest hensigtsmæssigt kan konfigurere sine relationer. I artiklen fokuseres på, hvordan virksomhederne kan forholde sig til denne udvikling. Dette gøres ved kort at introducere en model, der skal øge virksomhedens beredskab og fleksibilitet i kraft af forbedrede kompetencer ved opbygning og afvikling af leverandørrelationer. Afslutningsvis diskuteres, hvilke strategiske muligheder og udfordringer dette vil medføre for virksomheden samt hvilke implikationer, det kan få for den videre teoriudvikling.
Author Biographies
Michael Bisgaard, Centuri Consulting Company
cand.merc., Procurement Proces Konsulent
Mikael Bonde, Centuri Consulting Company
cand.merc., Procurement Proces Konsulent
John Ibsen Kjeldsen, Aarhus School of Business
cand.merc., HD, Lektor og Studieleder HD/MBA
Institut for Marketing og Statistik
Aarhus School of Business