Lederskabet og de store omstillinger: Kommunerne, politiet og folkekirken i reformernes smeltedigel
Authors
Kurt Klaudi Klausen
University of Southern Denmark
Keywords:
Offentlige reformer
Abstract
Artiklen søger at skabe et overblik over, hvordan
nogle af de seneste meget omfattende reformer
i det offentlige er grebet an ledelsesmæssigt.
Store omstillinger såsom reformer skaber
en anledning til at omfordele magten. At de nye
magt- eller ledelsessystemer hurtigt kommer
til at fungere legitimt og effektivt er samtidig
en forudsætning for reformernes succes. Men
magtens omfordeling skaber i sig selv en række
dønninger, som kan påvirke den efterfølgende
proces i negativ retning. Konkret analyseres,
hvordan man har udnævnt topchefer og etableret
nye ledelsessystemer i forbindelse med to
store reformer, nemlig kommunalreformen og
politireformen. For at understrege pointen om at
reformer kræver lederskab inddrages endvidere
reformen af den danske folkekirke, hvor
dette tema er bemærkelsesværdigt fraværende.
Gennem artiklen tematiseres de paradokser og
dilemmaer, man må søge at håndtere i forhold
til lederskabet af de store omstillinger. Det
konkluderes, at det kun er i kommunerne, man
for alvor har grebet dette professionelt an, og
at man også der er veget tilbage fra at tage
den yderste konsekvens af situationens alvor.
Dermed bliver det vanskeligt fuldt ud at udnytte
de muligheder, der åbner sig, når vinduet til at
skabe ny historie står på klem.
Author Biography
Kurt Klaudi Klausen, University of Southern Denmark
Professor, lic.merc.
University of Southern Denmark
Deparment of Political Science and Public Management
Campusvej 55
5230 Odense M
Tlf 6550 3232, Fax 6550 2280