Den klassiske driftsøkonomi er nært forbundet med mikroteorien og er udviklet i en tid med relativt stabile markedsforhold. Den er statisk i sin fremstillingsmåde og bygger på gevinstmaksimeringsprincippet som det dominerende valgkriterium. Siden denne teori blev udviklet, er der sket en række forandringer i og omkring
virksomhederne. Disse forandringer bevirker, at den traditionelle teori på en række områder må udbygges og justeres for stadig at være dækkende. Denne artikel redegør kort for de senere års udvikling og diskuterer på denne baggrund behovet for fornyelser. Konklusionen er, at den
traditionelle teori bør udbygges med et mere omfattende
system af styremål, og at de statiske betragtninger bør suppleres eller erstattes af procesorienterede betragtninger.
