Gaveøkonomi – en vej til ny velfærdsværdi
DOI:
https://doi.org/10.22439/sis.v36i1.6165Nøgleord:
Velfærd, ledelse, gaveøkonomi, pengeøkonomi, socio-økonomi, systemteoriResumé
Som forskeren i offentlig ledelse, Mark Moore, udtrykker det: ”Offentlige ledere er hverken bogholdere eller martyrer. I stedet er de bestilt af samfundet til at eftersøge velfærdsværdi (’public value’)”. I det lys bidrager artiklen med et teoretisk-illustrativt bud på, hvordan en ny og lovende gaveøkonomi kan bidrage væsentligt til vores velfærd i betydningen at ’færdes vel’. Gaveøkonomi er en økonomisk udveksling, der skaber velfærdsværdi gennem relationer, dvs. hvor hver part får adgang til det, som andre giver (gaver), ved selv af give (gengave). Som sådan udgør gaveøkonomien et andet medie for udveksling end penge, som skaber velfærdsværdi gennem adskillelse. Budskabet er, at vi ikke blot skal være opmærksom på, at pengeøkonomiens adskillelsesmaskine faktisk kan stå i vejen for velfærd. Vi skal også være opmærksom på, at gaveøkonomien kan skabe velfærdsværdi, som er pengeøkonomien overlegen.
Referencer
Acemoglu, D. Laibson, D. & List. J. (2019). Economics, Pearson.
Andersen, N. Å. (2019). Form og medie: Intermedialitet og analysestrategi på tværs af perceptionsmedier, kommunikationsmedier, biomedier og fysiske medier. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. https://doi.org/10.7146/aul.177.137
Andersen, N. Å. (2003). Discursive Analytical Strategies: Understanding Foucault, Koselleck, Laclau, Luhmann. Policy Press. https://doi.org/10.2307/j.ctt1t898nd
Boldyrev, I. A. (2013). Economy as a Social System: N iklas L uhmann's Contribution and its Significance for Economics. American Journal of Economics and Sociology, 72(2), 265-292. https://doi.org/10.1111/ajes.12013
Bourdieu P (1996). The work of time. In: Komter AE (ed) The Gift: An Interdisciplinary Perspective. Amsterdam: Amsterdam University Press, pp. 135–147.
Bourdieu P (1979). Symbolic power. Critique of Anthropology 4(13–14): 77–85.
B., Malte (2. december 2019). Overblik: Her er hovedpunkterne i aftalen om finansloven, Altinget. (https://www.altinget.dk/artikel/her-er-hovedpunkterne-i-aftalen-om-finansloven)
Derrida J (1997). The time of the king. In: Schrift AD (eds) The Logic of the Gift: Toward an Ethic of Generosity. New York, NY: Routledge, pp. 121–147.
Eisenstein C (2011). Sacred Economics: Money, Gift, and Society in the Age of Transition.Berkeley, CA: North Atlantic Books.
Ejersbo, N., & Greve, C. (2014). Moderniseringen af den offentlige sektor. Akademisk Forlag.
Fonden Aarhus (2017): Welcome Future, Hele Vejen Print: We Produce ISBN: 978-87-999627-6-1.
Fremtidens velfærd – vores valg (2003-2005): Rapport fra Velfærdskommissionen på Finansministeriets hjemmeside.
Fukuyama F (1995). Trust: The Social Virtues and the Creation of Prosperity (No. D10 301 c. 1/c. 2). New York: Free Press Paperbacks.
Gabbay, S. M., & Leenders, R. T. A. (Eds.). (2001). Social capital of organizations. Emerald Group Publishing Limited.
Graeber D (2013). It is value that brings universes into being. HAU: Journal of Ethnographic Theory 3(2): 219–243. https://doi.org/10.14318/hau3.2.012
Hasle, P., Thoft, E., & Olesen, K. G. (2010). Ledelse med social kapital.
Herby, J. (2/6/2020): ”Jonas Herby: Staten er nødt til at gøre menneskeliv op i kroner og øre”, Altinget.
Hermansen, S., & Nørretranders, T. (2013). Fælledskab= fælled+ fællesskab. Samsø Energiakademi, Samsø.
Informationen (16-03-2020): Det er alt for tidligt at afgøre, om kampen mod corona er pengene værd.
Knudsen, M. (2014). Metodisk overrasket: Om systemteori og funktionel metode (pp. 19-40). Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Luhmann, N. (2016). Samfundets samfund. Hans Reitzel.
Luhmann, N. (2000). Sociale systemer: grundrids til en almen teori. Hans Reitzel. https://doi.org/10.7146/mediekultur.v10i22.1017
Luhmann, N. (1982). The economy as a social system. The differentiation of society, 190-225.
Moore, M. H. (1995). Creating public value: Strategic management in government. Harvard university press.
Olesen, K. G., Thoft, E., Hasle, P., & Kristensen, T. S. (2008). Virksomhedens sociale kapital: Hvidbog.
Pedersen, O. K. (2011). Konkurrencestaten. Hans Reitzels Forlag.
Pedersen, D. (2004). Offentlig ledelse i managementstaten. København, Samfundslitteratur
Putnam RD (ed) (2004). Democracies in Flux: The Evolution of Social Capital in Contemporary Society. New York: Oxford University Press.
Putnam, R. (2001). Social capital: Measurement and consequences. Canadian Journal of Policy Research, 2(1), 41-51; Putnam, R.D.
Putnam RD (2000). Bowling alone: America’s declining social capital. In: Crothers L and Lockhart C (eds) Culture and Politics. New York: Palgrave Macmillan, pp. 223–234. https://doi.org/10.1007/978-1-349-62397-6_12
Putnam RD (1995) Tuning in, tuning out: The strange disappearance of social capital in America. PS: Political Science and Politics 28(4): 664–683. https://doi.org/10.2307/420517
Randers Kommune (3/7/2017): Der kom mere liv på ældrecentrene”, Randers kommune (https://www.randers.dk/nyhedsarkiv/der-kom-mere-liv-paa-aeldrecentrene/)
Rigsarkivet (2017): Rigsarkivets årsberetning, 2017, Rigsarkivet.
Sørensen, E., & Torfing, J. (2018). Den offentlige sektor som en arena for samskabelse. In Ledelse og samskabelse i den offentlige sektor (pp. 30-61). Dansk Psykologisk Forlag. https://doi.org/10.7146/politica.v26i3.67855
Thygesen, N. (2019). The gift economy and the development of sustainability. Local Economy, 34(6), 493-509. https://doi.org/10.1177/0269094219882261
Thygesen, N. & Löfvall, S. (2020). Gaveøkonomi – ny vej til bedre velfærd, Gyldendal Public.
Thyssen, O. (2000). Luhmann og ledelse: om Niklas Luhmanns Organisation und Entscheidung. Department of Management, Politics and Philosophy.
Tække, J., & Paulsen, M. (2008). Luhmann og organisation. In Luhmann og organisation (pp. 11-39). Unge Pædagoger. https://doi.org/10.7146/mediekultur.v26i49.2985
Vestergård, E. (2014). Social Kapital i organisationer: Ledelse, kommunikation og samarbejde. In Social Kapital I Organisationer.
Downloads
Publiceret
Nummer
Sektion
Licens
Forfatteren(ne) giver tilladelse til publicering af artiklen i det aftalte nummer. Forfatteren(ne) bevarer copyright til egne artikler.
SIS’ redaktør har ophavsretten til tidsskriftets design, navn, systematik, særpræg etc. Artikler, der er udgivet i SIS og som er fagligt godkendt af redaktionen til udgivelse, må ikke tilrettes, omredigeres, kopieres eller gengives i uddrag i andre medier uden redaktionens og forfatterens samtykke.
Artikler må ikke offentliggøres af forfatteren(ne) andetsteds uden indhentning af godkendelse fra ansvarshavende redaktør. SIS’ redaktør er dog altid forfatteren(ne) behjælpelig med at udgive artikler i særtryk samt udbrede artiklerne til andre udgivere, men kun efter aftale med forfatteren(ne) og med angivelse af, at artiklen oprindeligt blev publiceret i SIS.
