”Leder! Er du relationskompetent?”
DOI:
https://doi.org/10.22439/sis.v36i3.6278Nøgleord:
Relationskompetence, Ledelse, Leder-medarbejder-interaktion, Konversationsanalyse, GenhørsmetodeResumé
Begrebet relationskompetence er et allestedsnærværende begreb i ledelseskontekst. Der mangler imidlertid videnskabelige bidrag, der præciserer, hvad kompetencen dækker over, og hvordan den udfolder sig i praksis. Denne artikel har til formål at kvalificere og definere begrebet relationskompetence teoretisk og empirisk. Vi fokuserer særligt på samtalen som den mindste analyseenhed, hvor relationskompetencen har sit udtryk, gør indtryk og møder sine udfordringer. I artiklen vil den teoretiske kvalificering derfor blive efterfulgt af en empirisk analyse af, hvordan elementer af relationskompetence kan udspille sig i situeret samtalepraksis mellem en leder og medarbejder.
Referencer
Bell, E. C., Marcus, D. K., & Goodlad, J. K. (2013). Are the parts as good as the whole? A meta-analysis of component treatment studies. Journal of Consulting and Clinical Psychology Journal of Consulting and Clinical Psychology, Vol.81(4), 722–736. https://doi.org/10.1037/a0033004
Clausen, T., Burr, H., & Borg, V. (2014). Do psychosocial work conditions predict risk of disability pensioning? An analysis of register-based outcomes using pooled data on 40,554 observations. Scandinavian Journal of Public Health, 42(4), 377–384. https://doi.org/10.1177/1403494814527187
Cuijpers, P., Driessen, E., Hollon, S. D., Oppen, P., Barth, J., & Andersson, G. (2012). The efficacy of non-directive supportive therapy for adult depression: A meta-analysis. Clinical Psychology Review, Vol. 32., 280–291. https://doi.org/10.1016/j.cpr.2012.01.003
Dempsey, N. P. (2010). Stimulated Recall Interviews in Ethnography. Qualitative Sociology, 33(3), 349–367. https://doi.org/10.1007/s11133-010-9157-x
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. (2019). Resultater fra undersøgelsen “Arbejdsmiljø og Helbred 2018”. https://nfa.dk/da/nyt/nyheder/2019/resultater-fra-undersogelsen-arbejdsmiljo-og-helbred-2018
Elliot, R. (1986). Interpersonal Process Recall (IPR) as a Psychotherapy Process Research Method. I L. S. Greenberg & W. M. Pinsof (Red.), The Psychotherapeutic Process: A Research Handbook. The Guilford Press.
Fagbevægelsens Hovedorganisation. (2018a). FTF: Uddan ledere i psykisk arbejdsmiljø. https://www.ftf.dk/fileadmin/Billedbase/FTF_analyse_nyhed/pdf_til_nyhed/Uddan_ledere_i_psykisk_arbejdsmiljoe.pdf
Fagbevægelsens Hovedorganisation. (2018b). FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø—Ledelse og psykisk arbejdsmiljø (FTF dokumentation nr. 3-august 2018). https://www.ftf.dk/fileadmin/Billedbase/Arbejdsmiljoe/NY_Temarapport3_Ledelse_og_psykisk_arbejdsmiljo_web.pdf
Femø Nielsen, M., & Beck Nielsen, S. (2013). Samtaleanalyse. Samfundslitteratur.
Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer: Bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil. Gyldendal.
Gjørup, J. B. (2010). Hvad er en samtale? Væksthus for Ledelse. https://www.lederweb.dk/artikler/hvad-er-en-samtale/
Heinemann, T. (2016). From ‘looking’ to ‘seeing’: Indexing delayed intelligibility of an object with the Danish change-of-state token n↑å↓: Journal of Pragmatics, 104, 108–132. https://doi.org/10.1016/j.pragma.2016.04.003
Heritage, J. (1984). Garfinkel and ethnomethodology. Polity Press.
Jensen, H., & Juul, J. (2002). Pædagogisk relationskompetence: Fra lydighed til ansvarlighed. Apostrof.
Jørgensen, C. R. (2018). Den psykoterapeutiske holdning. Hans Reitzel.
Kagan, N. (1967). Studies in human interaction, Interpersonal Process Recall stimulated by videotape. Educational Publications Services, College of Education, Michigan State University.
Klinge, L. (2016a). Lærerens relationskompetence: En empirisk undersøgelse af, hvordan lærerens relationskompetence viser sig i interaktioner med elever og klasser i almenundervisningen i folkeskolen. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet.
Klinge, L. (2016b). Lærerens relationskompetence er en nødvendig innovativ kompetence. Tidsskrift for Professionsstudier, 12(23), 44–52. https://doi.org/10.7146/tfp.v12i23.96725
Klinge, L. (2018). Lærerens relationskompetence: Kendetegn, betingelser og perspektiver. Dafolo A/S.
Krifa. (2018). Når ledelse skaber arbejdslyst. https://krifa.dk/godarbejdslyst/viden-og-udgivelser/naar-ledelse-skaber-arbejdslyst
Larsen, D., Flesaker, K., & Stege, R. (2008). Qualitative Interviewing Using Interpersonal Process Recall: Investigating Internal Experiences during Professional-Client Conversations. International Journal of Qualitative Methods, 7(1), 18–37. https://doi.org/10.1177/160940690800700102
Linder, A. (2018). Professionel relationskompetence: Stjernestunder i det relationelle univers. Dafolo.
Linell, P. (2004). Aspects and elements of a dialogical approach to language, communication and cognition.
Lüscher, L. S. (2012). Ledelse gennem paradokset. Dansk Psykologisk Forlag A/S.
McNeill, D. (2006). Gesture: A Psycholinguistic Approach. The Encyclopedia of Language and Linguistics. Elsevier Science.
Mondada, L. (2011). Understanding as an embodied, situated and sequential achievement in interaction. Journal of Pragmatics, 43(2), 542–552. https://doi.org/10.1016/j.pragma.2010.08.019
Moos, L., Krejsler, J. B., & Fibæk Laursen, P. (Red.). (2004). Relationsprofessioner: Lærere, pædagoger, sygeplejesker, sundhedsplejersker, socialrådgivere og mellemledere. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Mortensen, P. (2016). Hvad er relationskompetence? dfti.dk/blog. https://www.dfti.dk/blog/hvad-er-relationskompetence/
Nevile, M. (2015). The Embodied Turn in Research on Language and Social Interaction. Research on Language and Social Interaction Research on Language and Social Interaction, 48(2), 121–151. https://doi.org/10.1080/08351813.2015.1025499
Norcross, J. C., & Lambert, M. J. (2011). Evidence-based psychotherapy relationships. I J. C. Norcross (Red.), Psychotherapy Relationships that Work. Evidence-based responsiveness. (2. udgave.). Oxford University Press. https://doi.org/10.1093/acprof:oso/9780199737208.003.0001
Rasmussen, T. J. (2018). Den relationelle lederrolle: Folk forlader ikke deres jobs – de forlader deres chefer. DenOffentlige.dk. https://www.denoffentlige.dk/den-relationelle-lederrolle-folk-forlader-ikke-deres-jobs-de-forlader-deres-chefer
Sacks, H., Schegloff, E. A., & Jefferson, G. (1974). A simplest systematics for the organization of turn-taking for conversation. Langauge. https://doi.org/10.1353/lan.1974.0010
Skakon, J., Nielsen, K., Borg, V., & Guzman, J. (2010). Are leaders’ well-being, behaviours and style associated with the affective well-being of their employees? A systematic review of three decades of research. Work & Stress, 24(2), 107–139. https://doi.org/10.1080/02678373.2010.495262
Steensig, J. (2013). Conversation Analysis and Affiliation and Alignment. I C. A. Chapelle (Red.), The Encyclopedia of Applied Linguistics. Blackwell Publishing. https://doi.org/10.1002/9781405198431.wbeal0196
Væksthus for ledelse. (2016). 7 afgørende kompetencer hos ledere der lykkes. lederweb.dk. https://www.lederweb.dk/artikler/7-afgoerende-kompetencer-hos-ledere-der-lykkes/
Væksthus for ledelse. (2019). Kære leder! Dialog mellem medarbejdere og ledere om forventninger til god ledelse. https://www.lederweb.dk/udgivelser/kaereleder/
Wampold, B. E., & Imel, Z.-E. (2015). The Great Psychotherapy Debate. The evidence for what makes psychotherapy work. (2. udgave.). Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203582015
Downloads
Publiceret
Nummer
Sektion
Licens
Forfatteren(ne) giver tilladelse til publicering af artiklen i det aftalte nummer. Forfatteren(ne) bevarer copyright til egne artikler.
SIS’ redaktør har ophavsretten til tidsskriftets design, navn, systematik, særpræg etc. Artikler, der er udgivet i SIS og som er fagligt godkendt af redaktionen til udgivelse, må ikke tilrettes, omredigeres, kopieres eller gengives i uddrag i andre medier uden redaktionens og forfatterens samtykke.
Artikler må ikke offentliggøres af forfatteren(ne) andetsteds uden indhentning af godkendelse fra ansvarshavende redaktør. SIS’ redaktør er dog altid forfatteren(ne) behjælpelig med at udgive artikler i særtryk samt udbrede artiklerne til andre udgivere, men kun efter aftale med forfatteren(ne) og med angivelse af, at artiklen oprindeligt blev publiceret i SIS.
