Selv om afhængighed af hjælp udgør en afgørende forandring af ældres livs-omstændigheder, er der forbavsende få studier, der belyser hjælp og omsorg fra modtagerens perspektiv. I denne artikel analyseres de følelsesmæssige belastninger, ældre oplever, knyttet til modtagelsen af hjælp. En væsentlig konklusion er, at de ældres oplevelser af hjælp som en belastning skyldes at hjælpen udfordrer deres selv. Der argumenteres for, at selvet i denne sammenhæng ikke må forstås situationelt og synkront, men snarere narrativt og diakront. De belastninger, de ældre oplever, er således ikke snævert knyttet til omsorgsinteraktionen, men skyldes mere gennemgribende udfordringer af et selv, der rækker langt tilbage i den ældres fortid. Der argumenteres således for, at ældre omsorgsmodtageres oplevelse af at modtage hjælp må forstås ud fra deres livshistorie og de aktiviteter, der har været definerende for, hvem de er. Organiseringen af den danske hjemmehjælp diskuteres i lyset af de ældres oplevelser, og det konkluderes, at den nuværende taylorisering kan være med til at forstærke de udfordringer af selvet, de ældre oplever. Dette skyldes blandt andet, at standardiseringen underkender forskellene i de ældres livshistorisk betingede behov og hensætter de ældre i en følelse af afmagt.
Søgeord: Omsorg, omsorgsmodtager, aldring, narrativt selv, hjemmehjælp, standardisering.
ENGELSK ABSTRACT:
Merete Monrad: The Experience of Older People in Receiving
Formal Home Help
Even though dependency on care constitutes a significant change in elderly people’s lives, there are surprisingly few studies that examine care from the perspective of the care recipient. This article analyses the emotional strain experienced by elderly people due to receipt of formal home care. A major finding is that elderly people’s experiences of strain can be understood in light of challenges to their selves. It is argued that the self here must not be understood as situational and synchronic, but rather narrative and diachronic. The strain experienced by elderly people is thus not related to interaction in the care situation, but is due to more radical challenges to a self that extends far back in the person’s past. Elderly care recipients’ experience of receiving care must be understood through the lens of their life story and through the activities that have been signifi cant for them. The organization of the Danish public home care system is discussed in light of the experiences of elderly people. It concludes that the current taylorization of this system may reinforce challenges to the self experienced by elderly people.
Key words: Care, care recipient, aging, narrative self, home care, standardization
