Tillid er ikke længere kun et spørgsmål, der har akademisk interesse. I stigende grad er det også blevet et emne, der har politikere og meningsdanneres bevågenhed. Tillid er endda blevet et politisk mål. I denne politiske diskussion ses den danske befolknings høje niveau af såvel gensidig tillid som institutionel tillid ofte som et resultat af en fælles historie og homogen kultur. Med regeringsgrundlaget
”Danmark 2020” som eksempel forsøger artiklen at levere en teoretisk funderet kritik af denne fremherskende forståelse. Artiklen demonstrerer, at perspektivet om moraldannende fællesskaber privilegerer en bestemt forståelse af tillid – og underspiller eller overser helt centrale aspekter ved tillidsfænomenet: Det gælder således spørgsmålet om, hvilke grupper i samfundet, der erfarer, at deres interesser er indbefattede i andres interesser. Det gælder spørgsmålet om samfundsinstitutioners evne og kapacitet til at reducere sårbarhed og usikkerhed, og det gælder spørgsmålet om adgang til og kontrol over forskellige former for ressourcer, der kan fungere som en baggrund af sikkerhed at falde tilbage på. Artiklens afsluttende pointe er, at en for ensidig fokusering på betydningen af moral er forbundet med en vis risiko for, at mistilliden mellem samfundets ”ingroups” og dets
”outgroups” kan blive forstærket.
ENGELSK ABSTRACT:
Lars Skov Henriksen: Trust – a Question of Moral Values?
Trust is no longer exclusively an academic concern. There has been increasing interest in the concept on the part of politicians, opinion makers and the general public. A high level of trust has become a political goal in Denmark. There is general agreement that high levels of social and institutional trust are embedded in historical experience and common national culture. This article analyses a Danish government document, “Danmark 2020”, to develop a critical discussion of the widespread idea that trust arises when a community shares a set of moral values. This turns out to be only a partial explanation. The article explores three alternative theoretical ideas. The first is that trust is based on an expectation that the “truster’s” interests will be taken seriously by the trustee. The second explores the importance of institutions and their capacity to reduce risk and uncertainty. And the third discusses the influence of power, capital, resources and social position for the possibilities of running the risk of trusting someone. The article ends on a critical note, warning that a too strong focus on morality as the basis for trust has the potential to increase conflicts between society’s in-groups and its out-groups.
Key words: Trust, moral, encapsulated interests, risk, uncertainty, institutions.
